Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvastfinnede fisk

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

Kvastfinnede fisk. Osteolepis fra Mellem Devon (ca. 380 mio. år før nu), fundet i Skotland. Denne art blev op til 2 m lang. I forhold til mange andre former, fx Latimeria, er den relativt slank. Dens hale var asymmetrisk; halehvirvlerne buede opad og understøttede finnerne, en såkaldt heterocercal hale.

Kvastfinnede fisk. Osteolepis fra Mellem Devon (ca. 380 mio. år før nu), fundet i Skotland. Denne art blev op til 2 m lang. I forhold til mange andre former, fx Latimeria, er den relativt slank. Dens hale var asymmetrisk; halehvirvlerne buede opad og understøttede finnerne, en såkaldt heterocercal hale.

kvastfinnede fisk, Crossopterygii, gruppe af store rovfisk, hvis finner understøttes af muskler og knogler, der hos nogle uddøde former var opbygget næsten som lemmeskelettet hos landlevende hvirveldyr.

Traditionelt omfatter kvastfinnede fisk undergrupperne Coelacanthini og Rhipidistia, som begge kan spores ca. 400 mio. år tilbage til Devon; firbenede landhvirveldyr opstod sandsynligvis i en undergruppe af rhipidister senere i denne periode, se Ichthyostega. Rhipidisterne uddøde i Perm for ca. 250 mio. år siden, mens en enkelt coelacanth, den blå fisk, Latimeria, har overlevet til i dag.

Tidlige kvastfinnede fisk havde lunger. Rhipidisterne kunne indånde luft gennem indvendige næseåbninger ligesom de nærtbeslægtede lungefisk og landhvirveldyr. De fleste forskere anser i dag kvastfinnede fisk for en usystematisk samlet gruppe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: kvastfinnede fisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112717