Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

helleflynder

Oprindelig forfatter EHof Seneste forfatter Redaktionen

Helleflynder.

Helleflynder.

helleflynder, Hippoglossus hippoglossus, højrevendt fladfisk. Helleflynderen er den største af fladfiskene og kan blive op til 3-4 m med en vægt på ca. 275 kg. Så store eksemplarer er dog sjældne nu til dags.

Helleflynderen lever på dybder fra 50 til 2000 m i det nordlige, kolde Atlanterhav. Den æder bl.a. fisk og dybhavsrejer.

Fisken kaldtes oprindelig 'hellig flynder', se hellefisk.

Helleflynderen er en vigtig, velsmagende konsumfisk, der oftest fanges på kroge på dybt vand, men også fiskes i garn, specielt i Norge. Den er en potentiel art til opdræt i havbrug, og vellykkede klæknings- og opvækstforsøg er gennemført i Norge.

Annonce

Se videoklip: Helleflynder © Lars Laursen

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hoffmann: helleflynder i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90232