Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

guldfisk

Oprindelig forfatter JNie Seneste forfatter Redaktionen

Guldfisk.

Guldfisk.

guldfisk, Carassius auratus, fisk i karpefamilien (se karpefisk). Den stammer fra Kina, hvor man for mindst 2000 år siden fremavlede en rød variant. Den er siden indført til mange andre lande. Den naturlige guldfisk er matbrun og kaldes sølvkarusse. Den findes i en del danske søer, hvor den stammer fra udsatte guldfisk. Den kan være vanskelig at kende fra den almindelige karusse.

Der findes en del varieteter af guldfisken, fx slørhale, teleskopøje og løvehovedfisk. Guldfisk kan blive omkring 1/2 m.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Nielsen: guldfisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87075