Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dyndspringere

Oprindelig forfatter JNie Seneste forfatter Redaktionen

dyndspringere, fisk i kutlingefamilien (se kutlinger); de omfatter slægten Periophthalmus og nogle få andre slægter. De kendes bl.a. på, at de store øjne sidder oven på hovedet og kan bevæges uafhængigt af hinanden. Basis af brystfinnerne er meget kraftig, så finnerne kan anvendes til at gå med. De lever i mangroveområder og på mudderflader i de tropiske dele af Afrika og østpå til Samoa. Navnet hentyder til, at de kan opholde sig ude af vandet og ved lavvande springe rundt på mudderfladerne i søgen efter føde. Her er de specielle øjne velegnede til at opdage de mange fugle, som lever af dyndspringere. Når dyndspringere ikke er i vand, kan de optage ilt direkte fra luften gennem den tynde hud i mundhule og svælg. Den største af de omkring 35 arter bliver ca. 30 cm.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Nielsen: dyndspringere i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67475