Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ekkolokalisering

Oprindelig forfatter BMoehl Seneste forfatter Redaktionen

ekkolokalisering, biosonar, orientering baseret på ekkoer af selv-frembragt lyd. Det er mest udviklet hos småflagermus og tandhvaler til byttefangst i mørke eller uklart vand, men findes også i simpel form hos visse huleboende fugle; desuden som det vigtigste element i blindes "sjette sans". Den store artsrigdom af småflagermus og tandhvaler modsvares af forskelle i den type lyd, den enkelte art bruger til ekkolokalisering.

Tandhvalerne frembringer serier af kliklyde. Det enkelte kliks varighed er 0,1 ms med lydenergien koncentreret i frekvensområdet 10-150 kHz (artsforskelligt) og lydtryk med en intensitet, der er 43 dB over det menneskelige øres smertegrænse ved 120 dB. Mekanismen i klikfrembringelsen er ikke helt klarlagt; luftsække og muskler på kraniets overside foran blæsehullet indgår. Delfiner kan på 172 m afstand med deres biosonar konstatere tilstedeværelsen af en 7,5 cm stor kugle i vandet. Da energien fortrinsvis er ultrasonisk, kan vi normalt ikke høre disse lyde.

Flagermusenes ekkolokaliseringslyde er skrig, som ligeledes er ultrasoniske, men er mindst 60 dB svagere og varer længere (0,5-100 ms) end hvalernes klik. Skrigene falder i tre typer: frekvensmodulerede (FM), med tonehøjden typisk faldende fra fx 50 kHz til 25 kHz gennem skriget, konstant-frekvens skrig (CF), med konstant tonehøjde, og endelig forskellige kombinationer af FM og CF i samme skrig. FM-skrig udsendes gennem munden og benyttes til lokalisering af bytte og forhindringer. Rækkevidden er nogle få meter, afhængigt af afstanden til baggrunden. CF-skrig findes hos hesteskonæser; de udsender lyden gennem næseborene, hvis afstand og omgivende væv er tilpasset lydudsendelse i en smal kegle. CF-skrig er, i modsætning til FM-skrig, uegnede til afstandsbestemmelse, men velegnede til hastighedsbestemmelse, idet ekkoet fra et flyvende insekt pga. Dopplereffekten vil have en anden frekvens end ekkoer fra faste genstande og dermed skille sig ud.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bertel Møhl: ekkolokalisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68843