Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

alfahan

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

alfahan, den dominerende han i en gruppe af dyr, der lever sammen i flok, fx gorillaer, chimpanser, hunde og løver. Det er alfahannen, der først får adgang til føde og til at parre sig med hunnerne og dermed sætte afkom i verden, ligesom det ofte er ham, der er styrende i beslutninger vedr. flokkens opholdssted mv. Denne position opnås som regel i kraft af fysisk størrelse eller styrke, og en alfahan må livet igennem kæmpe for at fastholde sin position. Også hunner kan indtage den førende position; disse betegnes alfahunner.

Begrebet alfahan er overført til mennesker og betegner en selvsikker mand med stærke lederevner, der er populær blandt kvinder. Han er dog ofte desuden krævende, konkurrencebetonet og meget lidt samarbejdsvillig i bestræbelserne på at beholde sin status.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
alfahan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=274391