• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

varaner

Oprindelige forfattere ARR og JBRa Seneste forfatter Redaktionen

Komodovaranens bid er farligt; man har fundet mindst 50 forskellige bakterietyper på dens tænder, heraf syv yderst farlige. Den jager store dyr som hjorte ved at tilføje nogle dybe bidesår med de krumme, savtakkede tænder efter en kort spurt. Er byttet ikke dræbt, dør det snart af infektioner, og ådslet lokaliseres vha. den veludviklede lugtesans. Appetitten er stor; en hun på 50 kg er set nedsvælge hovedparten af et svin på 31 kg på lidt over et kvarter, inklusive klove og knogler.

Komodovaranens bid er farligt; man har fundet mindst 50 forskellige bakterietyper på dens tænder, heraf syv yderst farlige. Den jager store dyr som hjorte ved at tilføje nogle dybe bidesår med de krumme, savtakkede tænder efter en kort spurt. Er byttet ikke dræbt, dør det snart af infektioner, og ådslet lokaliseres vha. den veludviklede lugtesans. Appetitten er stor; en hun på 50 kg er set nedsvælge hovedparten af et svin på 31 kg på lidt over et kvarter, inklusive klove og knogler.

varaner, (af arab. waran), Varanidae, familie af øgler med mere end 60 arter arter, overvejende tropiske dyr udbredt i Afrika, Asien og Australien. Gruppen er nærtbeslægtet med slanger, se også mosasaurer. Den korthalede varan, Varanus brevicauda, bliver kun 23 cm, mens båndvaranen, V. salvator, kan blive op til 321 cm. Komodovaranen, V. komodoensis, bliver op til 300 cm, men er den tungeste med en vægt på op til 250 kg.

Hovedet er aflangt, halsen lang og kroppen robust. De veludviklede lemmer har kraftige kløer, og den lange hale kan ikke regenereres, hvis den beskadiges. Et særligt kendetegn i forhold til andre øgler er kombinationen af lang tunge og små skæl oven på hovedet. Den lange tunge bruges til at opfange luftbårne duftpartikler; der kendes eksempler på, at et ådsel blev opdaget på en afstand af omkring 10 km. De fleste varaner er dagaktive, men nogle kan jage i lune, månelyse nætter, og den australske V. glebopalma jager i skumringen.

Levesteder spænder fra regnskov til ørken, og varaner er gode svømmere, også i saltvand. De fleste arter lever på jorden, men kan udmærket klatre og grave. Varaner er aktive jægere, men nilvaranen, V. niloticus, tager æg, og Grays varan, V. olivaceus, spiser som den eneste art også frugt. Varaner er ret bidske, og der er udviklet stærkt ritualiserede kampformer mellem artsfæller.

Annonce

Varaner. Båndvaran (Varanus Salvator) hører hjemme i Syd- og Sydøstasien.

Varaner. Båndvaran (Varanus Salvator) hører hjemme i Syd- og Sydøstasien.

Komodovaranen findes i Indonesien på øen Komodo og den vestlige del af Flores, Rinca og de øer, som ligger tæt ved Padar og Nusa Mbarapu; også øerne ud for den sydvestlige del af Flores har eller har haft små populationer af komodovaraner. En fuldtudviklet komodovaran er et effektivt rovdyr, som kan nedlægge tambøfler på op til 600 kg, og geder, hjorte og grise udgør størstedelen af føden. Der er flere dokumenterede eksempler på angreb på mennesker, hvor komodovaraner har bidt større lunser kød af; et angreb ender med døden pga. sårinfektion eller blodtab. Der findes også en del rapporter om, at mennesker er blevet slået ihjel og ædt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Redsted Rasmussen, Jens B. Rasmussen: varaner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178516