Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

snyltehvepse

Oprindelig forfatter PBJ Seneste forfatter Redaktionen

Snyltehvepse. Guldhveps (Chrysis ignita).

Snyltehvepse. Guldhveps (Chrysis ignita).

snyltehvepse, fællesbetegnelse for nogle grupper af årevingede insekter (Hymenoptera). Der er beskrevet næsten 200.000 snyltehvepsearter, fordelt på mindst otte overfamilier og mere end 40 familier. Af hver af de største snyltehvepsefamilier, Ichneumonidae og Braconidae, er der beskrevet ca. 50.000 arter, og de hører dermed til blandt de artsrigeste insektfamilier. Disse to familier rummer også de længste insektarter, dvs. arter, der på grund af ekstremt lange læggebrodde er længere end 50 cm.

Hos snyltehvepse har hanner ét kromosomsæt, mens hunner har to. Hanner og hunner kan have meget forskelligt udseende (kønsdimorfi). Fx kan det ene køn være uvinget eller have forgrenede antenner, mens det andet køn ikke udviser disse træk. Snyltehvepse er karakteriseret ved, at deres larver lever af at fortære andre leddyr, primært insekter, men også fx edderkopper. Nogle få grupper af snyltehvepse har dog sekundært udviklet sig til planteædere, fx figenhvepse, frøhvepse og galhvepse.

Larverne af langt de fleste snyltehvepsearter er knyttet til værters larver eller unge stadier, men der er også arter knyttet til fx æg, pupper eller voksne dyr. Blandt snyltehvepse knyttet til æg findes insektverdenens mindste arter (ned til 0,2 mm). Snyltehvepse har sædvanligvis et relativt snævert værtsspektrum. Mange arter, især i troperne, er værtsspecifikke, dvs. at kun en enkelt art udnyttes som vært. Andre arter, især i tempereret klima, kan udnytte mange forskellige værter. En del snyltehvepse udnytter andre snyltehvepsearter som værter (hyperparasitisme), og en sommerfuglelarve kan således rumme en snyltehvepselarve, der igen kan rumme en snyltehvepselarve.

Snyltehvepse. Kålormesnyltehveps (Apanteles glomeratus).

Snyltehvepse. Kålormesnyltehveps (Apanteles glomeratus).

Snyltehvepse lægger enten deres æg i værten eller placerer dem uden på denne. Fx lægger seglhvepse deres æg i larver af natsommerfugle, mens fx guldhvepse lægger deres æg uden på larver af bier og hvepse. Værtens reaktion på de uvelkomne organismer, æg eller larver er at forsøge at indkapsle fremmedlegemerne. Snyltehvepsenes svar på denne forsvarsmekanisme er sammen med ægget at overføre en virus, der neutraliserer indkapslingsmekanismen. Hunner af mange snyltehvepsearter lægger kun et æg pr. værtsindivid. Hos nogle arter udvikler der sig mange individer fra et enkelt æg (polyembryoni). Andre arter lægger mange æg på eller i en enkelt vært, fx Apanteles glomeratus, der er knyttet til kålsommerfugle. Der er sædvanligvis langt flere hunner end hanner i en generation af snyltehvepse.

Annonce

Stort set alle snyltehvepselarver dræber deres vært i løbet af deres eget udviklingsforløb. Denne egenskab gør snyltehvepse til nyttedyr, når den primære vært er et skadedyr. Man har således registreret flere hundrede snyltehvepsearter, der har potentiale til eller allerede bliver brugt til biologisk kontrol af insektskadedyr. I Danmark bruger man fx Encarsia formosa til at kontrollere mellus på tomater og agurker i drivhuse, og i Afrika har man med held introduceret snyltehvepsen Epidinocarsis lopezi fra Sydamerika til kontrol af kassavaskjoldlusen.

Snyltehvepse. Seglhveps (Ophion luteus).

Snyltehvepse. Seglhveps (Ophion luteus).

Blandt snyltehvepse i Danmark kan nævnes sabelhvepsen (Rhyssa persuasoria, længde 20-35 mm, hertil en læggebrod på 40-50 mm), som er den største danske snyltehveps. Den lægger æg i træhvepselarver ved at bore læggebrodden ind i træstammer. Seglhvepse (Ophion, 15-20 mm) er snyltere hos larver af natsommerfugle.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Bonde Jensen: snyltehvepse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161663