• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

myrer

Oprindelig forfatter BVP Seneste forfatter Redaktionen

Myrer. Stor herkulesmyre (Camponotus ligniperda), hun (16-18 mm). Den er den største myreart i Danmark. Hunnen har hoved, dele af brystet og bagkrop mørkebrun til sort, mens benene og dele af brystet er røde til brunlige. Vingerne er mørke. Stor herkulesmyre har sin rede i nåletræer. Den er almindelig i Nordsjælland og på Bornholm. Havemyre (Lasius niger), hun (8-9 mm), og arbejder (3-5 mm). Havemyren er mørkebrun til sort. Hunnen, som er betydelig større end arbejderen, har klare vinger. Havemyre har sin rede i jorden, gerne under sten eller havefliser. Den er almindelig overalt i Danmark. Stor skovmyre (Formica rufa), han og hun (9-11 mm) og arbejder (4-8 mm). Arbejderen og hunnen er rødlige på dele af hovedet, brystet og benene; resten er sort. Hannen er sort med gullige ben. Vingerne er hos begge køn mørke. Stor skovmyre bygger store kegleformede tuer nær lysåbne steder i skove. Den er almindelig overalt i Danmark.

Myrer. Stor herkulesmyre (Camponotus ligniperda), hun (16-18 mm). Den er den største myreart i Danmark. Hunnen har hoved, dele af brystet og bagkrop mørkebrun til sort, mens benene og dele af brystet er røde til brunlige. Vingerne er mørke. Stor herkulesmyre har sin rede i nåletræer. Den er almindelig i Nordsjælland og på Bornholm. Havemyre (Lasius niger), hun (8-9 mm), og arbejder (3-5 mm). Havemyren er mørkebrun til sort. Hunnen, som er betydelig større end arbejderen, har klare vinger. Havemyre har sin rede i jorden, gerne under sten eller havefliser. Den er almindelig overalt i Danmark. Stor skovmyre (Formica rufa), han og hun (9-11 mm) og arbejder (4-8 mm). Arbejderen og hunnen er rødlige på dele af hovedet, brystet og benene; resten er sort. Hannen er sort med gullige ben. Vingerne er hos begge køn mørke. Stor skovmyre bygger store kegleformede tuer nær lysåbne steder i skove. Den er almindelig overalt i Danmark.

myrer, Formicidae, familie af sociale insekter med flerårige samfund. Myrer hører til stilkhvepse (Apocrita) i de årevingedes orden (Hymenoptera). Der kendes 9500 arter, flest i troperne og ca. 50 i Danmark. Størrelsen er fra få mm op til flere cm. Myrer kendes på deres stilk, et snævert område af 1-2 led mellem bryst og bagkrop. Stilken har 1-2 små knuder eller skælformede udvækster. Myrer har lange, knæbøjede følehorn. Munden er bidende med kraftige kindbakker (mandibler). Hunmyrer har bagest en brod med en giftkirtel, som ses og mærkes hos arter af de i Danmark forekommende slægter Myrmica og Tetramorium. De fleste danske myrer, slægterne Lasius, Formica og Camponotus, mangler brodden. De forsvarer sig ved at bide og sprøjte gift i såret.

Myresamfund

Hos myrer er der hanner, frugtbare hunner, dronninger, og sterile hunner, arbejdere. Nogle myrearter har samfund med flere dronninger, fx lille skovmyre (Formica polyctena, findes i Danmark). Hos andre, fx rød skovmyre (F. rufa, almindelig i Danmark), er der kun én dronning. Hanner og dronninger har hos de fleste arter to par lange vinger. Efter sværmning og parring river dronningerne vingerne af, og de er derfor uvingede i størstedelen af deres levetid. Dronninger og arbejdere dannes fra befrugtede æg, og hanner som hos andre årevingede fra ubefrugtede æg. Arbejdere er mindre end dronninger, og de mangler vinger. Arbejderne er hos nogle arter delt i flere kaster med hver deres funktioner. Nogle arter har således en speciel krigerkaste, soldater, som har kraftige hoveder og store mandibler. Under opvæksten vil de hunlarver, der skal være dronninger, blive favoriseret. De etablerede dronninger fungerer i op mod fem år. I laboratoriet er dronninger blevet op til 25 år. Hannernes voksenliv er fra få timer til et par dage. Arbejderne lever fra få uger til op mod et par måneder. Se også insekter (insektsamfund).

Myrer. I havemyrens (Lasius niger) gennemskårne bo ses kamre med 1 små larver, 2 ældre larver og 3 puppekokoner.

Myrer. I havemyrens (Lasius niger) gennemskårne bo ses kamre med 1 små larver, 2 ældre larver og 3 puppekokoner.

På bestemte tidspunkter om sommeren (afhængigt af art) og under særlige vejrforhold klækkes dronninger og hanner. Efter sværmningen, som sikrer spredning, parrer dronningerne sig med flere hanner. Hun gemmer sæden, som skal vare hele livet, i et lille sædgemme, som via en kanal har kontakt med æggelederen. Befrugtningen sker i forbindelse med æglægningen. Efter parring dør hannerne, og dronningerne opsøger derefter et egnet sted til bosætning. Hos nogle jordboende arter graver dronningen et hul i jorden med enkelte gange. Her placerer den æg, som hurtigt klækkes. De små larver fodres og plejes af dronningen. Efter flere hudskifter bliver larverne til pupper, hvoraf der efter kort tid kommer arbejdere, som overtager arbejdet i og uden for boet. Dronningen har derefter kun én funktion, æglægning. De hvide æg er ca. 0,5 mm. I sidste larvestadium producerer larven silketråde, som spindes sammen til en kokon, hvori larven forpuppes. Disse kokoner kaldes ukorrekt for "myreæg". Larverne, der mangler lemmer, er sækformede med et tydeligt afsat hoved.

Annonce

Levevis

Myrer er kun aktive i varme perioder. I Danmark søger de om vinteren ned i jorden og nedsætter aktiviteten. Boet kan være opbygget på mange måder. Havemyren (Lasius niger, almindelig i Danmark) har et underjordisk bo med et forgrenet system af gange. Det anlægges ofte under sten, havefliser o.l. Orangemyren (Lasius fuliginosus, almindelig i Danmark), hvis bo lugter af appelsin, har et system af gange, som består dels af gnavede gange, dels af gange omgivet af en slags papir, de har fabrikeret ved at gennemtygge ved og blande det med jord og spyt. Rød skovmyre bygger kæmpestore tuer i nåleskove. De består af en underjordisk del og en overjordisk tue, opbygget af nåle og grenstumper. Tuen kan blive knap 2 m høj og have en omkreds på næsten 20 m. Den underjordiske del kan gå 1 m ned i jorden.

Akacie. Fløjteakacie (Acacia depranolobium) fra Tanzania. I de hule galler lever myrer.

Akacie. Fløjteakacie (Acacia depranolobium) fra Tanzania. I de hule galler lever myrer.

Underjordiske kæmpekolonier med op til 5-8 mio. myrer findes hos de nord- og sydamerikanske bladskærermyrer (Atta , som i deres bo har kamre, hvor de dyrker svampe til larvefoder på gennemtyggede bladstykker. Bladstykkerne afbides i træernes kroner, hvorefter myrerne i lange rækker bærer dem ned i boet. Andre arter lever i hule stammer. I Australien og i den gamle verdens troper lever vævermyrer (Oecophylla), som har deres boer i træer. Rederne er opbygget af sammenlimede blade og grene. Under byggearbejdet holder rækker af myrer fast på en gren eller et blad med bagbenene. Med mandiblerne griber de fat i et andet blad eller gren og trækker emnerne sammen. Er afstanden for stor, bruges flere myrer som en slags tov. Emnerne limes sammen vha. limtråde (silke) produceret af ældre larver, som slæbes rundt af arbejdere, der bruger dem som limtuber. I troperne lever hærmyrer (Dorylinae), som ikke har noget permanent bo. De vandrer i lange kolonner gennem landskabet og rydder det for andre insekter. Om natten hviler de under fx en træstamme. Vandringerne afbrydes, når dronningerne skal lægge æg.

Mellem mange myrearter er der komplicerede afhængighedsforhold. Grundlæggelse af en ny koloni er hos nogle arter afhængig af, at dronningen efter parringen finder et såkaldt slavemyrebo, som hun kan trænge ind i og udnytte, indtil hun selv har produceret arbejdere. Sort slavemyre (Formica fusca, almindelig i Danmark) fungerer som slavemyre for en del andre Formica-arter.

Kommunikation

Et myresamfund fungerer vha. kommunikation. Myrerne informerer hinanden om føde, fødemængde, fødekvalitet, farer og om brug for hjælp m.m. vha. kemiske stoffer, feromoner . Feromoner bestemmer også, hvornår der skal produceres frugtbare individer. Selv myrestierne er mærket med feromoner. Hos nogle er stierne ved boet mærket bospecifikt. Trænger myrer fra et andet bo ind i et sådant mærket område, opstår der krig. Ud over duftstoffer benyttes særlige bevægelser af antenner og kropspositurer til kommunikation, hos enkelte arter også lyde. Herkulesmyren (Camponotus herculeanus, findes i Danmark), en stor myre, som lever i gnavede gange i nåletræer, trommer ved at banke mandibler og bagkrop mod gangens vægge.

Myrer.

Myrer.

Føde og økologisk rolle

Myrernes kost udgøres af animalsk føde, især insekter, og af nektar, saft fra plantekirtler og bladlusenes sukkerholdige ekskrementer, honningdug. Bladlus kan både være føde og leverandør af honningdug. Nogle myrearter holder husdyr. Gul engmyre (Lasius flavus, almindelig i Danmark) holder bladlus. I tuen sidder bladlus på rødderne af græsser. Myrerne plejer bladlusene, opsamler deres honningdug og sørger for at placere dem bedst muligt.

En del insekter indgår i en form for samspil med myrer. Nogle lever og beskyttes i myretuerne; de kaldes myrmekofiler (myrevenner, myregæster). Af dem er der arter, som er nyttige ved at producere næringsstoffer, som myrerne spiser. Nogle rovbiller afgiver nydelsesstoffer, som myrerne kan blive så forfaldne til, at de forsømmer ynglen med det resultat, at samfundet degenererer. Larver af nogle blåfugle (dagsommerfugle) afsondrer stoffer, som myrerne spiser. Myrerne slæber larven ned i boet, hvor den beskyttes og kvitterer med at spise myreyngel. Andre myregæster synes at have en begrænset rolle i tuen. De opholder sig i tuen og lever af redemateriale, redeaffald, døde myrer m.m., fx larverne af billen guldbasse (Cetonia cuprea). Mange blomsterplanters spredning er afhængig af myrer. Blå anemone, mange violer, alm. lungeurt mfl. har frø med olielag, som myrer kan lide, se myreplanter.

Udnyttelse af myrer

Myrerne har en vigtig rolle i naturens husholdning. Mange insektangreb ville være katastrofale uden myrernes regulering. I Kina har man langt tilbage i tiden udnyttet dette ved at bruge myrer til skadedyrsbekæmpelse i citrusplantager. Brugen af myrer mod bekæmpelse af skadedyr har dog hidtil været begrænset, især fordi det ikke er nemt at flytte myrekolonier hen, hvor man gerne vil have dem. Danske forskere har imidlertid fundet en metode til at opbygge myrekolonier fra grunden, og da myrer ikke går specifikt efter et enkelt insektart, men generelt forsvarer territoriet aggressivt mod konkurrenter, forudses det, at myrer vil kunne få stor betydning i skadedyrsbekæmpelsen.

Myrer kan muligvis også få betydning som fødevare, da de både er proteinrige og velsmagende.

Se videoklip:Rød skovmyre er en af de mange arter, der henter honningdug hos bladlus. Myren trommer bladlusen på ryggen med følehornene som signal til, at bladlusen skal udskille en dråbe med sine rygrør. Til gengæld for det sukkerholdige sekret beskytter myrerne bladlusene mod rovdyr. © Eidos Wildlife

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Vest Pedersen: myrer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129190