Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

humlebier

Oprindelig forfatter BVP Seneste forfatter Redaktionen

Humlebier. Stenhumle (Bombus lapidarius), dronning, 20-28 mm (arbejdere har samme udseende, men er mindre). Den er almindelig i haver og marker og findes også i skove. Jordhumle (B. lucorum), dronning, 20-25 mm (arbejdere mindre). Den er almindelig i skove, parker, haver og på marker. Agerhumle (B. pascuorum), dronning, 16-20 mm, og en mørk han, 15-18 mm (arbejdere mindre). Den er trods navnet almindelig i skove og findes også på marker. Farven varierer meget, og nogle individer er meget mørke (melanistiske former). Snyltehumle (Psithyrus bohemicus), hun, 18-22 mm. Den er en almindelig redesnylter hos jordhumle, som den af udseende minder om. Den kan kendes på, at den har en mere sparsom behåring, og vingerne er lidt mørkere.

Humlebier. Stenhumle (Bombus lapidarius), dronning, 20-28 mm (arbejdere har samme udseende, men er mindre). Den er almindelig i haver og marker og findes også i skove. Jordhumle (B. lucorum), dronning, 20-25 mm (arbejdere mindre). Den er almindelig i skove, parker, haver og på marker. Agerhumle (B. pascuorum), dronning, 16-20 mm, og en mørk han, 15-18 mm (arbejdere mindre). Den er trods navnet almindelig i skove og findes også på marker. Farven varierer meget, og nogle individer er meget mørke (melanistiske former). Snyltehumle (Psithyrus bohemicus), hun, 18-22 mm. Den er en almindelig redesnylter hos jordhumle, som den af udseende minder om. Den kan kendes på, at den har en mere sparsom behåring, og vingerne er lidt mørkere.

humlebier, Bombus, slægt af store lodne, kraftigt farvede sociale bier med omkring 253 arter, heraf knap 30 i Danmark. Humlebier er naturligt udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika, og de er indført til Australien og New Zealand. De fleste arter findes i bjergegne.

Humlebiers livscyklus er tilpasset tempererede områder med vinter. Samfundet er enårigt. Tidligt om foråret opsøger de overvintrende dronninger egnede steder til at anlægge et nyt samfund, hyppigt i forladte musereder eller mejsekasser eller huller i stendiger. Her lægges de første æg i en yngelcelle bygget af pollen og dækket med voks. Den senere udbygning af boet varierer fra art til art.

Ordet humlebi: 1. led opr. lydefterlignende ord med bet. 'summe'

Dronningen, som til at begynde med er alene i boet, indsamler nektar og pollen. Nektaren opsamles i honningmaven, pollen i pollenkurven på bagbenene. Det første kuld larver bliver til små sterile hunner (arbejdere), som indsamler føde og hjælper til med boets udbygning. Det voks, som benyttes hertil, udskilles fra kirtler på bagkroppen. Dronningen får efterhånden kun én funktion, æglægning. De næste kuld består af stadig større arbejdere. Efterhånden vil boet rumme en dronning, et stort antal arbejdere, larver og pupper. De største samfund kan bestå af op til 400-500 individer. Sidst på sommeren produceres store fertile hunner (dronninger) og hanner (droner). Dronerne er i modsætning til dronninger og arbejdere opstået af ubefrugtede æg. Efter parring dør hannerne. Den befrugtede hun overvintrer i en hule i jorden. Det gamle samfund går til grunde sidst på året.

Annonce

Humlebier er vigtige bestøvere af frugttræer og afgrøder.

Humlebier. Livscyklus.

Humlebier. Livscyklus.

Snyltehumlebier (Bombus underslægten Psithyrus) afviger fra de rigtige humlebier ved at være redesnyltere. Hunnen opsøger et etableret humlebibo, dræber eller fortrænger dronningen og placerer egne æg i yngelcellerne. Boets arbejdere opfostrer snylterens yngel, som bliver til fertile hunner og hanner. Snylteren producerer ikke selv arbejdere. Overvintring sker som hos de rigtige humlebier. Snyltehumlebierne ligner forbløffende de humlebiarter, de snylter hos.

Se videoklip:Humlebier. Jordhumlen, Bombus terrestris, er en af de bier, der er tidligt på vingerne om foråret. Den lader sig varme op af solen, før den flyver ud efter nektar og pollen. Med sine stærke kindbakker kan den bide hul i blomsterkroner af fx hulrodet lærkespore, så den lettere kan nå ned til nektaren med sugesnabelen. © Eidos Wildlife

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Vest Pedersen: humlebier i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93797