• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

honning

Oprindelig forfatter OSve Seneste forfatter Redaktionen

Biavler checker sit bistade.

Biavler checker sit bistade.

honning, sukkerstof fremstillet af bier ud fra plantesaft. Honningbiers energikilder er de blomstrende planters nektar samt den honningdug, som bladlus afsætter på planterne. Nektaren, der udskilles af særlige kirtler i blomsten, nektarierne, har et højt sukkerindhold. Honningdug er ligeledes sukkerholdig plantesaft. Det indsamlede sukkerstof omdannes til honning og tjener som energireserve for bifamilien gennem hele året.

Ordet honning kommer af gammeldansk hunung, afledt af indoeuropæisk *knako 'gylden, gul'.

Sukkeret i plantesaften består hovedsagelig af druesukker (glukose), frugtsukker (fruktose) og rørsukker (sucrose) samt mindre mængder af maltsukker (maltose) og andre sukkerarter. Mængdeforhold og sammensætning af sukkerarterne kan variere meget hos forskellige plantearter. Når bierne vender hjem med den indsamlede nektar i deres honningmave, gennemløber nektaren en proces, som gør den langtidsholdbar. Allerede under indsamlingen tilsætter bierne enzymer til nektaren. Enzymerne ændrer gradvis sukkerarternes sammensætning. Desuden foretager bierne en koncentrering af nektaren fra et vandindhold på ca. 60 % til ca. 20 % i slutproduktet. Når bierne har færdigbehandlet honningen og deponeret den i vokstavlerne, forsegler de cellerne med et tyndt vokslag. Honningen er derefter holdbar vinteren over. Den indeholder da ca. 80 % sukker og ca. 0,5 % proteiner og mineraler.

Bitavle fra bistade med bier.

Bitavle fra bistade med bier.

Når biavlerne fjerner honningen fra bistadet, må de fodre bierne med sukkervand fremstillet af rørsukker. Bierne vil da spalte rørsukkeret til druesukker og frugtsukker og deponere dette i cellerne på samme måde som honningen. Dette produkt kan dog ikke betegnes som honning. Når biavleren har taget honningtavlerne ud af bistadet, bliver honningen udslynget vha. en honningslynge, der virker som en centrifuge. Den udslyngede honning, som er flydende, hældes gennem en finmasket si til en rørebeholder. De følgende dage røres honningen for at gøre den finkrystallinsk, inden den hældes på glas.

Annonce

Honningbi (Apis mellifera), arbejder.

Honningbi (Apis mellifera), arbejder.

Honning varierer meget i farve, konsistens og smag afhængigt af de forskellige plantearter, bierne besøger. Fx er rapshonning lys og hård, da den har et stort indhold af druesukker, som krystalliserer hårdt. Lynghonning er mere geleagtig pga. et stort frugtsukkerindhold. Aromastofferne, som disse planter bidrager med, er også meget forskellige.

Spædbørn under 1 år bør ikke spise honning pga. faren for spædbørnsbotulisme, se botulisme.

Se også biavl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Orla Svendsen: honning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92906