Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gedehamse

Oprindelig forfatter MM-Sw Seneste forfatter Redaktionen

Gedehamse. Øverst. Tv.: rød gedehams (Paravespula rufa), som er almindelig i skove, hvor den bygger sit bo i hulrum i jorden. I midten: hoved af skovgedehams (Dolichovespula sylvestris); hovedets tegninger adskiller den fra almindelig gedehams, hvis hoved ses derunder. Skovgedehams bygger sit bo på grene. Th.: almindelig gedehams (Paravespula vulgaris), som er meget almindelig i skov, krat og ved huse. Den bygger sit bo i huse eller i jorden. Nederst: stor gedehams (Vespa crabro), som er Danmarks største art. Dronningen bliver op til 38 mm lang. Stor gedehams bygger oftest sit bo i hule træer.

Gedehamse. Øverst. Tv.: rød gedehams (Paravespula rufa), som er almindelig i skove, hvor den bygger sit bo i hulrum i jorden. I midten: hoved af skovgedehams (Dolichovespula sylvestris); hovedets tegninger adskiller den fra almindelig gedehams, hvis hoved ses derunder. Skovgedehams bygger sit bo på grene. Th.: almindelig gedehams (Paravespula vulgaris), som er meget almindelig i skov, krat og ved huse. Den bygger sit bo i huse eller i jorden. Nederst: stor gedehams (Vespa crabro), som er Danmarks største art. Dronningen bliver op til 38 mm lang. Stor gedehams bygger oftest sit bo i hule træer.

gedehamse, gruppe af årevingede insekter omfattende to familier af hvepse: de enlige gedehamse, Eumenidae, og de sociale gedehamse, Vespidae. Sidstnævnte familie består af sort- og gulstribede insekter, der i daglig tale blot kaldes hvepse.

Man kender ca. 600 arter af enlige gedehamse og ca. 100 arter af sociale gedehamse, hvoraf henholdsvis ca. 20 og 9 arter i Danmark. De danske arter har ofte længder på 8-20 mm, men dronninger hos stor gedehams, Vespa crabro, kan dog blive 38 mm lange. Langt de fleste gedehamsearter findes i troperne.

Morfologi

1. led af navnet gedehams kommer af ged, pga. følehornenes lighed med gedehorn, 2. led af usikker oprindelse.

Gedehamse har hvepsetalje, er sparsomt behårede og ofte sorte med gule eller brune tegninger. Vingerne er i hvile foldede på langs i modsætning til andre årevingede insekter. Øjnene er oftest halvmåneformede eller med dyb indbugtning ud for antennernes rod. Antennerne er knæbøjede og fortykkede mod spidsen. Hunnerne har i bagenden en giftbrod, der hos de sociale gedehamse benyttes ved forsvar af det fælles bo.

Annonce

Levevis

Almindelig gedehams (Paravespula vulgaris).

Almindelig gedehams (Paravespula vulgaris).

De enlige gedehamse har en levevis, der minder meget om gravehvepsenes. Hunnerne hos nogle arter bygger reder af ler eller mudder, mens de hos andre graver gange i sand eller ler eller benytter hule plantestængler som rede. Sommerfugle-, bladhvepse- eller bladbillelarver indsamles som larvefoder. Inden de anbringes i reden, lammes de, idet hunnen stikker dem med sin giftbrod.

Blandt de danske, enlige gedehamse findes pottemageren, Eumenes pedunculatus, som bygger krukkeformede reder af ler. Hver rede udgør kun ét larvekammer og fyldes op med ca. 10 små sommerfuglelarver, hvorefter gedehamsens æg fæstnes til krukkens øvre væg. Krukkens åbning mures herefter til med ler, og hunnen begynder at bygge den næste rede.

De sociale gedehamse danner små eller større samfund, hvor en frugtbar hun, dronningen, lægger æggene, mens sterile hunner fungerer som arbejdere. Den normale livscyklus for danske arter af sociale gedehamse begynder med, at en befrugtet hun efter overvintringen anlægger en lille rede. Denne består af papir, som gedehamsen har fremstillet af afgnavede træspåner blandet med spyt. Reden indeholder et antal larvekamre, hvori der lægges ét æg i hvert. Larverne fodres af hunnen med grundigt tyggede insekter eller kød fra ådsler. Det første kuld består af sterile hunner, arbejdere, som udbygger den fælles rede og fodrer larverne, mens den frugtbare dronning fortsætter med udelukkende at lægge æg i nyanlagte larvekamre. Rederne, kaldet hvepseboer, vokser således i størrelse og antal beboere gennem sæsonen. Sidst på sommeren bliver en del af larverne til frugtbare hunner, dvs. fremtidige dronninger, eller til hanner. De forlader reden, og efter parring dør hannerne, mens hunnerne overvintrer på beskyttede steder.

Stor gedehams (Vespa crabro).

Stor gedehams (Vespa crabro).

Brod af stor gedehams (Vespa crabo).

Brod af stor gedehams (Vespa crabo).

Det typiske hvepsebo hænger i en kort stilk og er yderst dækket af papirlignende lag, som danner en kuppel. Nederst findes en åbning, hvorigennem gedehamsene kan passere. Indeni findes én eller flere tværstillede plader bestående af lodrette, sekskantede larvekamre eller celler. Hos mange gedehamsearter kan redens beboere nå op på flere tusinde individer. Reden forsvares ivrigt af arbejderne — mere aggressivt jo flere beboere reden har, og jo nærmere fredsforstyrreren er ved reden. Den gift, som de forsvarende arbejdere ved deres stik sprøjter ind i ubudne gæster, medfører smerte og nogen hævelse og kan være farlig for mennesker, der er overfølsomme. Se insektstikallergi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mikael Münster-Swendsen: gedehamse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82629