• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stævningsskov

Oprindelig forfatter JEmb Seneste forfatter Redaktionen

stævningsskov, skov, der forynges gennem stødskud, dvs. skud fra stubben af det fældede træ; d.s.s. lavskov. I Danmark var stævningsskov tidligere en almindelig driftsform, bl.a. i rødel, eg og ask. Driftsformen var særlig udbredt på Fyn og blandt småskovsejere. Driftsformen giver mulighed for et løbende, jævnt udbytte af ved til brænde, pæle, hegnsmateriale og lignende småeffekter fra selv et lille stykke skov.

I Danmark er stævningsskov nu sjælden og drives på blot lidt over 200 ha (2012), men fx i store dele af Europa er stævningsdrift vidt udbredt. Denne gamle driftsform har en særlig fauna og flora tilknyttet, og der ydes tilskud til stævningsskov for at understøtte Naturskovsstrategiens mål om at bevare biodiversiteten. 1/3 af stævningsskovene er beliggende på private skovejendomme. Mekaniseret stævningsdrift har fået fornyet aktualitet i form af energiskov.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Emborg: stævningsskov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166359