Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

plantage

Oprindelige forfattere MMHK og SChr Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/69002/=ud_a_87297.mp3?revision=1

plantage, skovareal, der plantes på hidtil skovløst område. I Danmark er plantager blevet anlagt med skiftende formål: klitplantager som værn mod sandflugt fra 1726, hedeplantager med sigte på træproduktion fra 1788 og skovrejsning med sigte på træproduktion, naturpleje og rekreation på marginal eller bynær landbrugsjord fra 1989. Klitplantagerne domineres af bjergfyr, contortafyr og skovfyr, hedeplantagerne af rødgran, sitkagran og ædelgran. Løvtræ finder stigende anvendelse i eksisterende plantager og ved skovrejsning. Se også skovdyrkning.

Ordet plantage er fransk, af planter '(be)plante'.

Plantagebrug er storbrug, som især er udviklet i de gamle tropekolonier til produktion af fx kopra og palmeolie, der eksporteredes til moderlandene som industrielt råstof. Plantagerne, næsten alle ejet af udenlandske selskaber, blev tidligere ledet af de hvide udlændinge, mens den store, lavtlønnede arbejdsstyrke var lokal.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michel Mehlby Holst Kristensen, Sofus Christiansen: plantage i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=233528