Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark - skovbrug

Oprindelige forfattere JPSko og NEK Seneste forfatter Redaktionen

Danmark. Mange oplever de danske skove som uberørt natur, men næsten al skov i Danmark er menneskeskabt eller stærkt påvirket af mennesker. Danmark er fra naturens hånd et løvskovsområde, og de fleste nåletræer er indført til landet siden midten af 1700-t. Bøgeskov, som her på billedet, er en af landets oprindelige og mest udbredte skovtyper og er derfor blevet et nationalt symbol.

Danmark. Mange oplever de danske skove som uberørt natur, men næsten al skov i Danmark er menneskeskabt eller stærkt påvirket af mennesker. Danmark er fra naturens hånd et løvskovsområde, og de fleste nåletræer er indført til landet siden midten af 1700-t. Bøgeskov, som her på billedet, er en af landets oprindelige og mest udbredte skovtyper og er derfor blevet et nationalt symbol.

Danmarks skovareal er øget markant siden begyndelsen af 1800-t. og var i 2000 ifølge den officielle statistik 486.000 ha. Nyere tal fra 2013 angiver skovarealet til 615.000 ha eller 14,3% af landets areal. Det politiske mål er, at andelen af skov skal øges til 20-25% i løbet af 2000-t., primært pga. overproduktion i landbruget og skovenes miljømæssige værdier. Størstedelen af skovarealet i Danmark er underlagt fredskovspligt, som medfører en meget stærk beskyttelse af skovene. Fredskovspligt indebærer bl.a., at arealet altid skal holdes bevokset med skov, og at skoven ikke må forhugges eller anvendes til kreaturgræsning (se fredskov og Skovloven).

Mere end 3/4 af Danmarks skovareal er i privat eje. Der er ca. 28.000 skovejere. Den største skovejer er staten, som gennem Naturstyrelsen forvalter næsten 1/5 af skovarealet og administrerer Skovloven. Hovedparten af Danmarks skovareal bestyres af forstligt uddannet personale. De største skovejendomme kaldes skovdistrikter og ledes som regel af en skovrider eller en skovfoged. Det praktiske arbejde i skoven ledes af skovfogeder og udføres af skovarbejdere, skovløbere eller skoventreprenører.

De mest anvendte træarter til produktion af gavntræ er bøg og eg samt rødgran og sitkagran. De vigtigste træarter til produktion af juletræer og pyntegrønt er nordmannsgran og nobilis. Løvtræ dyrkes især i Østjylland og på Øerne, mens skovene i Vest- og Nordjylland domineres af nåletræ. Skovdyrkningen afhænger af træart, naturforholdene, markedets behov og den forstlige praksis det pågældende sted (se skov (skovdyrkning)). Produktionstiden varierer almindeligvis mellem 40-50 år for hurtigtvoksende nåletræ og 150-200 år for langsomvoksende løvtræ. De mest almindelige foryngelsesmetoder er plantning efter renafdrift, hvor alle træerne fældes på én gang, og plantning under skærm, hvor der efterlades nogle få, gamle træer til at beskytte de unge. Nye bevoksninger af bøg etableres ofte ved det naturlige frøfald, dvs. selvsåning.

Annonce

Der hugges årlig ca. 3,4 mio. m3 træ i de danske skove til en værdi af ca. 1 mia. kr. (2013). Den indenlandske produktion dækker omkring 1/4 af træforbruget i Danmark. Træet værdiforøges 5-6 gange i den danske træindustri. Løvtræ anvendes især til møbler, finer, trægulve, redskaber, papir og brændsel. Nåletræ anvendes især til bygningstømmer, spånplader, transportpaller, emballage, papir og brændsel. Omkring halvdelen af det dansk producerede træ anvendes til brændsel, ca. 500.000 m3 af private forbrugere og ca. 530.000 m3 i flisfyrede varmeværker. Hertil kommer brændsel af affaldstræ fra træindustrien i form af træpiller og flis. De danske skove producerer årligt ca. 10 mio. juletræer og 30.000 t pyntegrønt til en værdi af ca. 1,5 mia. kr. Størstedelen eksporteres og dækker omkring 1/5 af forbruget i Europa.

Det primære skovbrug beskæftiger ca. 4000 personer, og skovbruget danner grundlag for en stor del af beskæftigelsen for ca. 35.000 personer i den træforarbejdende industri. Skovbrugets forbrug af rå- og hjælpestoffer er meget lille, og erhvervet er således ikke særlig afhængigt af importerede varer og tjenesteydelser.

Den samfundsmæssige værdi af de ikke-prissatte goder fra skoven som fx friluftsliv, landskabsæstetik, bevaring af kulturminder, plante- og dyreliv og beskyttelse af grundvandet er formentlig endnu større end værdien af gavntræ, juletræer og pyntegrønt. For samfundet er det af særlig betydning, at den materielle produktion kan finde sted samtidig med, at der tages hensyn til skovenes ikke-materielle værdier. Det kaldes flersidigt skovbrug og er et af de grundlæggende principper for bæredygtig skovdrift i Danmark (se skov (Danmarks skove)).

Skovene og skovbruget i Danmark har siden 1900-t.s slutning udviklet sig efter en politisk målsætning om bæredygtig skovdrift, som skal opfylde økonomiske, økologiske og sociale formål både for den enkelte skovejer og for samfundet (se skov (politik og -lovgivning)). Målet om bæredygtig skovdrift indgår således i Danmarks nationale skovprogram fra 2002 og Skovloven af 2004. Et af hovedpunkterne er, at skovenes stabilitet skal forbedres, bl.a. gennem øget anvendelse af løvtræ og ved at skabe mere varierede bevoksninger. Skovenes ringe stabilitet skyldes især en høj andel af ensaldrede nåletræsbevoksninger, som med mellemrum rammes af omfattende skader med knækkede og væltede træer pga. storm eller orkan, bl.a. i 1999 og 2005 (se stormfald).

I et videre perspektiv er visionen for Danmarks skove og skovbrugets udvikling, at der skal ske en langsigtet, frivillig omstilling til mere naturnære driftsformer, hvor naturens egne skovøkologiske processer udnyttes i skovdyrkningen i større udstrækning end hidtil. Naturnær skovdrift indebærer bl.a., at skoven fortrinsvis forynges ved det naturlige frøfald frem for ved plantning. Driftsformen forventes at medføre både økonomiske og miljømæssige fordele, bl.a. fordi udgifter til foryngelse og pleje reduceres, og fordi et vedvarende skovdække har en gunstig virkning på skovmiljøet.

Læs mere om Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Skovsgaard, Niels Elers Koch: Danmark - skovbrug i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60993