Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pyntegrønt

Oprindelig forfatter NEK Seneste forfatter Redaktionen

Pyntegrønt. Små graner dækket af sne.

Pyntegrønt. Små graner dækket af sne.

pyntegrønt, skovbrugets fællesbetegnelse for juletræer og klippegrønt. De træarter, man især bruger til juletræer, er nordmannsgran og rødgran, mens det til klippegrønt er sølvgran og nordmannsgran, se ædelgran. Arealet med juletræer dækker ca. 25.000 ha, arealet med klippegrønt ca. 10.000 ha (2013). Der produceres ca. 35.000 t klippegrønt og 10 mio. stk. juletræer om året. 8-10 mio. træer eksporteres, og den samlede eksportværdi af pyntegrønt er 1,5 mia. kr. (2013).

Produktionen har været kraftigt stigende fra 1970'erne. Indtægterne fra pyntegrønt kan på mange private skovejendomme udgøre mere end halvdelen af ejendommens indkomst. I Skovloven er det for at sikre naturen og alsidighed i skovdriften imidlertid bestemt, at der kun må dyrkes pyntegrønt på op til 10% af skovens areal.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Elers Koch: pyntegrønt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147351