Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

effekter

Oprindelig forfatter POO Seneste forfatter Redaktionen

effekter, i træindustrien betegnelse for de råtræsortimenter, som fremkommer i forbindelse med fældning af skovtræer og den efterfølgende rå opskæring af disse. Typiske effekter er kævler og stammer som fx langtømmer, korttømmer, piloteringspæle og bundgarnspæle, som opmåles i kubikmetre, samt stabeleffekter såsom brænde, emballagetræ, cellulosetræ og lægter. Stabeleffekter opmåles i reglen i rummetre ved at måle stablens højde, bredde og længde.

Annonce