Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

savanne

Oprindelige forfattere CHun og IbFri Seneste forfatter Redaktionen

Savanne. Veludviklet savanne med træer, der bliver op til ca. 15 m høje, og græs, som højst bliver op til 3-4 m højt. Dette er et eksempel på en typisk savanne i et område med en årlig nedbør på ca. 1000 mm fordelt på ca. fem af årets måneder. Ved mindre nedbør eller kortere regntid bliver græsset ikke så dominerende. Figuren viser den store mængde plantedele, der findes under jordoverfladen, hvor det levende væv ikke tørrer ud eller beskadiges af savannebrande.

Savanne. Veludviklet savanne med træer, der bliver op til ca. 15 m høje, og græs, som højst bliver op til 3-4 m højt. Dette er et eksempel på en typisk savanne i et område med en årlig nedbør på ca. 1000 mm fordelt på ca. fem af årets måneder. Ved mindre nedbør eller kortere regntid bliver græsset ikke så dominerende. Figuren viser den store mængde plantedele, der findes under jordoverfladen, hvor det levende væv ikke tørrer ud eller beskadiges af savannebrande.

savanne, tropisk vegetationstype med spredte træer over et sammenhængende bundlag af flerårige græsser og urter. I Sydamerika er der savanneområder nord og syd for Amazonskoven; i Afrika, hvor de største savanneområder findes, er savannen udbredt nord, syd og øst for Congoskovene. Derudover eksisterer der savanne i Indien og Bagindien samt i det nordlige Australien.

Ordet savanne kommer af spansk sabana, af caribisk-indiansk oprindelse.

Træerne i savanneområdet er ofte 8-20 m høje; slægten akacie er hyppig. Savanne udvikles i områder med varmt tropisk klima med en udpræget tørtid, der er længere end et par måneder. Ved en regntid med rigelig nedbør domineres savannen af græsser, der bliver 1-4 m høje; i områder med sparsom nedbør findes græsarter, der kun bliver ca. 0,5 m. Især i savanner med højt græs udvikles voldsomme brande i tørtiden, når græsset er vissent.

Savanne. De tropiske lavlandsskove findes i et plantebælte op til 15° nord og syd for ækvator i områder med høj temperatur og nedbør, der er fordelt på hele året. Subtropiske regnskove og bjergregnskove findes i tropernes randområder eller i tropiske bjerge. Omkring vendekredsene og især nord for Krebsens vendekreds findes en markant zone med busk- og græssteppe eller ørken. I de tempererede egne findes på de lavere breddegrader et bælte domineret af nåleskov. Ved breddegrader over 60-70° afløses det af arktisk vegetation og isdækket land. Kortet viser også de vigtigste florariger: Holarktis (de tempererede og kolde områder på den nordlige halvkugle), Neotropis (de tropiske områder i Syd- og Mellemamerika), Palæotropis (den gamle verdens troper), Australis (Australien og Tasmanien), Capensis (Kaplandet i SV-Afrika) og Antarktis (det antarktiske kontinent, de subantarktiske øer og sydspidsen af Sydamerika). Den holarktiske flora er forholdsvis ensartet, mens de tropiske floraer generelt er artsrigere og har en større grad af regional opdeling.

Savanne. De tropiske lavlandsskove findes i et plantebælte op til 15° nord og syd for ækvator i områder med høj temperatur og nedbør, der er fordelt på hele året. Subtropiske regnskove og bjergregnskove findes i tropernes randområder eller i tropiske bjerge. Omkring vendekredsene og især nord for Krebsens vendekreds findes en markant zone med busk- og græssteppe eller ørken. I de tempererede egne findes på de lavere breddegrader et bælte domineret af nåleskov. Ved breddegrader over 60-70° afløses det af arktisk vegetation og isdækket land. Kortet viser også de vigtigste florariger: Holarktis (de tempererede og kolde områder på den nordlige halvkugle), Neotropis (de tropiske områder i Syd- og Mellemamerika), Palæotropis (den gamle verdens troper), Australis (Australien og Tasmanien), Capensis (Kaplandet i SV-Afrika) og Antarktis (det antarktiske kontinent, de subantarktiske øer og sydspidsen af Sydamerika). Den holarktiske flora er forholdsvis ensartet, mens de tropiske floraer generelt er artsrigere og har en større grad af regional opdeling.

Mange steder har savannens træer tyk bark, der beskytter mod brand, og er tornede som beskyttelse mod de store planteædende dyr, der tidligere fandtes i alle verdens savanneområder. Nu findes store flokke af græssende dyr næsten kun på Afrikas savanner. Menneskets tidligste udvikling er formodentlig knyttet til den afrikanske savanne.

Annonce

Økologi

Savannens særlige karakter og dynamik er først og fremmest resultat af det varme tropiske klima og de vekslende tør- og regntider. Jordbunden er ofte stærkt udvasket og næringsfattig i modsætning til fx græssteppen i tempererede områder, der har et næringsrigt muldlag. Periodevist tilbagevendende brande og kraftig græsning fra store flokke af planteædende pattedyr har afgørende indflydelse på savannens udvikling.

Savanne. Giraffen er et af de mange dyr, der lever på savannen.

Savanne. Giraffen er et af de mange dyr, der lever på savannen.

De afrikanske savanner udmærker sig ved at rumme en enestående artsrigdom af store pattedyr, både planteædere som gazeller, gnuer, zebraer, bøfler, elefanter, giraffer, næsehorn og flodheste og rovdyr som løve, gepard, leopard, hyæne og vild hund.

I det østafrikanske Serengeti-Masai-Mara-område vandrer 1,5 mio. gnuer hvert år ca. 800 km i deres stadige søgen efter frisk græs.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hunding, Ib Friis: savanne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155942