• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mangrove

Oprindelige forfattere ABa og CHun Seneste forfatter Redaktionen

Mangrove. Mangroveskov på Galápagosøerne.

Mangrove. Mangroveskov på Galápagosøerne.

mangrove, stedsegrøn skovtype, som findes i tidevandszonen langs beskyttede kyster i troperne. Skovens udvikling og dynamik betinges af iltforholdene i bundslammet og svingninger i vandets saltholdighed. Mangrover har før været opfattet som et tidligt stadium i en vegetationsudvikling, som i sidste ende fører til regnskov; store mængder slam fanges ganske vist mellem mangrovetræernes rødder og medvirker til en generel landhævning, men andre steder foregår en samtidig erosion.

Ordet mangrove kommer fra eng., 1. led af omstridt opr., 2. led tilpasset eng. grove 'krat'.

Ofte kan der ses en tydelig zonering fra havsiden og indad mod land, hvor den ene rene bestand af en enkelt træart afløser den anden, men skovens dynamik kan være kompliceret, og zoneringen ikke altid entydig. Mangrovetræerne omfatter især medlemmer af slægterne Avicennia, Bruguiera, Rhizophora, Sonneratia og Xylocarous. Bag mangroven findes ofte en række associerede plantearter, fx palmer af slægten Nypa og bregnen Acrostichum aureum. Plantegeografisk skelnes mellem de artsrige østmangrover langs Stillehavets og Det Indiske Oceans kyster, dvs. på Østafrikas, Asiens og Mellemamerikas vestkyst, og de artsfattige vestmangrover langs Atlanterhavets kyster, dvs. på Vestafrikas og tropisk Amerikas østkyster.

Iltmanglen i bundslammet, den periodevise tidevandsoversvømmelse samt svingninger i vandets saltholdighed pga. inddampning er ekstreme betingelser for plantevækst; under tilsvarende forhold i tempererede egne udvikles marsk og strandeng. Saltholdigheden udviser stærk variation under tørre klimaforhold, hvor den typisk øges fra havsiden ind mod land. Der findes veludviklede mangroveskove ved flodmundinger med konstant tilførsel af ferskvand, som modererer udsvingene i saltholdighed.

Annonce

En lang række tilpasninger sætter mangrovetræerne i stand til at overleve de ekstreme forhold. Særlig karakteristisk for skovtypen er udformningen af træernes rødder. Nogle arter har støtte- eller stylterødder, som udgår fra stammen op til et niveau svarende til højeste tidevand, og som holder træet fast i det løse sediment. Andre udvikler luftrødder, som stikker lodret op igennem slammet og tjener som åndingsorganer.

Mangrove. Darling Reservat, Florida.

Mangrove. Darling Reservat, Florida.

Hos flere mangrovearter spirer kimplanterne direkte på moderplanten (såkaldt ægte vivipari) og udvikler en op til 50 cm lang, grøn kimstængel. Når kimplanten løsnes fra mangrovetræet, falder den som et spyd gennem luften og kan ved lavvande bore sig ned i mudderet. Ved højvande vil den flyde omkring, indtil den finder rodfæste og pga. sin tidligere spiring omgående slår rødder. En mængde mindre synlige økofysiologiske tilpasninger sætter træerne i stand til at håndtere de høje saltkoncentrationer, fx ved ultrafiltrering og saltudskillelse gennem særlige kirtler.

Dyreliv

Mangrovens dyreliv afspejler overgangen mellem land og hav. Den yderste mangrove er opvækstområde for havdyr som fx fisk og krebsdyr, der giver føde til et ofte rigt fugleliv. Træernes støtte- og luftrødder er levested for bl.a. krabber, østers og snegle, der er tilpasset tidevandets rytme; nogle arter er knyttet til den nedre del af rødderne, som ofte er vanddækket, mens andre findes højere oppe. Nedfaldne blade er føde for især krabber og rejer, der graver gange i blødbunden og på den måde tilfører ny ilt til den iltfattige bund. Karakteristiske er de særprægede fisk dyndspringere, som med stærke brystfinner er i stand til at kravle omkring på den tørlagte mudderbund og op ad træernes rødder. Oppe af vandet kan fiskene ånde via den tynde hud i mundhulen.

Trusler mod mangroven

En mangrove er et sårbart økosystem, som det kan tage 20-25 år at genetablere. Alvorlige trusler er kraftige storme, anlæg af reje- og fiskedamme, dæmninger og kanaler, brug af træer til tømmer og brændsel samt turisme. Ca. halvdelen af verdens mangrove er nu fældet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Barfod, Carsten Hunding: mangrove i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121568