• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rusland (Plantegeografi)

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

Rusland. 1 Mellemarktisk tundra fra den vestlige del af Jamalhalvøen, domineret af græsser og halvgræsser. Hele Jamal og store dele af den sibiriske tundra ligger på sand, der er aflejret på gammel havbund. 2Geum glaciale er udbredt i hele arktisk Sibirien og er karakterplante for stenede bjergskråninger og veldrænet, arktisk hede; den blomstrer umiddelbart efter, at sneen er smeltet bort. 3 Højarktisk, mosdomineret tundra fra Tajmyrhalvøen.

Rusland. 1 Mellemarktisk tundra fra den vestlige del af Jamalhalvøen, domineret af græsser og halvgræsser. Hele Jamal og store dele af den sibiriske tundra ligger på sand, der er aflejret på gammel havbund. 2Geum glaciale er udbredt i hele arktisk Sibirien og er karakterplante for stenede bjergskråninger og veldrænet, arktisk hede; den blomstrer umiddelbart efter, at sneen er smeltet bort. 3 Højarktisk, mosdomineret tundra fra Tajmyrhalvøen.

Længst i nord findes et tundrabælte af varierende bredde. Vegetationen er her præget af krybende småbuske som dværgbirk, revling, arter af pil samt star, kæruld og andre halvgræsser. Store områder er forsumpede med kær og højmoser; på tørre steder dominerer ofte likener. Syd for tundraen findes en mosaik af skovtundra, tajga, der går over i den boreale nåleskovszone, i vest hovedsagelig skovfyr og rødgran, i de centrale dele sibirisk gran og lærk og i Sibirien andre arter af gran, fyr, lærk og birk. I det centrale Sibirien strækker nåleskovsbæltet sig mellem ca. 45° og 70° n.br. Nåleskov findes også i bjergområder længere sydpå. Podsoljord er den dominerende jordtype, og ca. 2/3 af zonen ligger inden for området for permafrost. Floristisk er nåleskovszonen fattig og ret ensartet. I det vestlige Rusland syd for den boreale zone forekommer løvskov med arter af eg, lind, løn, elm mv.; bøg kun på Krim og i Kaukasus. I de centrale dele af Europæisk Rusland samt i det vestlige og centrale Sibirien er løvskov af mindre betydning, men længst i øst, i Amurområdet, forekommer artsrige løvskove af østasiatisk type.

Sydrusland og tilgrænsende dele af det vestlige Sibirien danner et stort steppeområde med frugtbar sort løssjord. Vegetationen domineres af fjergræs, svingelarter mv., og her er stedvis en rig flora med mange arter i bl.a. kurvblomst-, ærteblomst- og læbeblomstfamilierne samt forårsblomstrende løg- og knoldplanter. Nord for Det Kaspiske Hav går græssteppen over i saltsteppe og halvørken med bl.a. arter af bynke, salturt, sodaurt og mælde; langs vandløbene findes krat af tamarisk og lakridsbusk. På sydkysten af halvøen Krim har vegetation og flora et mediterrant præg. Størst artsrigdom har man i nogle af de sydlige randområder, især i Kaukasus. For Rusland findes en meget omfattende floristisk litteratur; standardværket er Flora SSSR, 1-30 (1934-60).

Læs mere om Rusland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: Rusland (Plantegeografi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153455