Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Afrika - plantegeografi

Oprindelig forfatter AStr Seneste forfatter Redaktionen

Akacie. Feberakacie på savanne i Tanzania.

Akacie. Feberakacie på savanne i Tanzania.

Afrikas flora er meget forskelligartet regionerne imellem, hvilket overvejende skyldes forskelle i klimaet. I Egypten og i dele af Libyen når ørkenen helt frem til Middelhavet, men ellers er plantevæksten i Nordafrikas kystområder nært knyttet til Middelhavsområdet. Tidligere var områderne overvejende skovdækket med arter af fyr og stedsegrøn eg, men de domineres i dag af stedsegrønne buske, makiog garrigue.

Efter sidste istid, hvor grænsen mellem Middelhavsområdet og ørkenområderne var længere mod syd end i dag, er visse arter fra Middelhavsfloraen blevet isoleret på bjerge i det centrale Sahara. På NV-Afrikas kyst når ørkenen helt frem til Atlanterhavet og udgør her en barriere mellem vegetationen i nord og den i syd. Ørkenens vegetation er sparsom og artsfattig; kun i wadier og oaser forekommer frodig plantevækst med bl.a. akacier og tamarisker.

Baobab i det sydlige Afrika.

Baobab i det sydlige Afrika.

Floraen i det makaronesiske område, dvs. Kap Verde, De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne, minder om floraen i Middelhavsområdet, men har også tropiske islæt, fx drageblodstræ og sukkulente arter af vortemælk.

Annonce

Afrikas regnskovsområde er koncentreret langs Guineakysten og i Congobækkenet, hvor der findes en frodig, tropisk lavlandsregnskov med mange palmer og høje træer i bl.a. ærteblomst- og vortemælkfamilierne. Bregner og orkidéer er dominerende blandt epifytterne; det er en almindelig vækstform i regnskoven, der gør det muligt for urterne at nå op i lyset. Som for dyrelivet gælder det, at Afrikas regnskove har langt færre plantearter end regnskovene i Asien og Sydamerika. I tørre områder vokser regnskoven langs floderne som smalle bælter af galleriskov, og højlandet domineres af bjergregnskov med nåletræer, fx Podocarpus. Over bjergregnskoven i Østafrikas bjerge er en subalpin zone med busk- eller træagtige lyngvækster og Philippa. Endnu højere oppe findes en alpin zone med bl.a. "rosettræer" af slægterne brandbæger og lobelie samt nordlige arter af star og svingel. Fra Det Etiopiske Højland kommer oprindelig kaffebusken.

Savannen i Kenya.

Savannen i Kenya.

Nord, øst og syd for regnskoven findes store områder af tørskov og savanne. De lave træer er bladløse under en del af tørtiden; vigtige slægter er Acacia, Combretum og Brachystegia. På savannen dominerer flerårige græsser mellem de spredte grupper af træer. Regelmæssige afbrændinger, ved svedjebrug eller som følge af selvantændelse, hæmmer trævæksten, men er gunstig for græssletternes udbredelse.

I Namibørkenen findes den højst usædvanlige og interessante Welwitschia, en slægtning til nåletræerne, og det ørkenagtige Karroo-område i det indre Sydafrika har en rig flora af sukkulente urter.

Savanne. Veludviklet savanne med træer, der bliver op til ca. 15 m høje, og græs, som højst bliver op til 3-4 m højt. Dette er et eksempel på en typisk savanne i et område med en årlig nedbør på ca. 1000 mm fordelt på ca. fem af årets måneder. Ved mindre nedbør eller kortere regntid bliver græsset ikke så dominerende. Figuren viser den store mængde plantedele, der findes under jordoverfladen, hvor det levende væv ikke tørrer ud eller beskadiges af savannebrande.

Savanne. Veludviklet savanne med træer, der bliver op til ca. 15 m høje, og græs, som højst bliver op til 3-4 m højt. Dette er et eksempel på en typisk savanne i et område med en årlig nedbør på ca. 1000 mm fordelt på ca. fem af årets måneder. Ved mindre nedbør eller kortere regntid bliver græsset ikke så dominerende. Figuren viser den store mængde plantedele, der findes under jordoverfladen, hvor det levende væv ikke tørrer ud eller beskadiges af savannebrande.

Den sydvestlige del af Afrika, Cape Province, har en rig og særpræget flora af en type, der ligner Middelhavsområdets, med mere end 500 arter i klokkelyngslægten. Plantefamilier som Proteaceae og Restionaceae er her fremtrædende, og floraen synes at være beslægtet med den SV-australske.

Madagaskar har en rig flora af overvejende tropisk afrikansk karakter, men med malayjisk islæt. Flamboyant-træet, der nu dyrkes overalt i troperne, stammer herfra.

Læs mere om Afrika.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Strid: Afrika - plantegeografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33678