Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kosmopolitisk udbredelse

Oprindelig forfatter Engh Seneste forfatter Redaktionen

kosmopolitisk udbredelse, (1. ord af kosmos og afledn. af gr. polis 'by'), biogeografisk betegnelse for udbredelsen af planter og dyr, der findes i alle verdensdele eller i alle verdenshave. Vandrefalk, spækhugger og ørnebregne er eksempler, ligesom talrige arter der er blevet spredt med menneskets hjælp, fx glat vejbred. En kosmopolitisk udbredelse er oftest betinget af en god spredningsevne, men nogle kosmopolitiske arter, fx pansermiden Mucronothrus nasalis, menes dog at være usædvanlig gamle og har derfor haft særlig lang tid til at spredes.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Enghoff: kosmopolitisk udbredelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110451