Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

biogeografi

Oprindelig forfatter Engh Seneste forfatter sthornval

Biogeografi. Oliventræets udbredelse omkring Middelhavet er et eksempel på, at grænserne for en arts forekomst kan være betinget af flere faktorer. Fx skyldes grænsen i det nordlige Afrika, at klimaet op ad bl.a. Atlasbjergene er for koldt og tørt.

Biogeografi. Oliventræets udbredelse omkring Middelhavet er et eksempel på, at grænserne for en arts forekomst kan være betinget af flere faktorer. Fx skyldes grænsen i det nordlige Afrika, at klimaet op ad bl.a. Atlasbjergene er for koldt og tørt.

biogeografi, (af bio- og geografi), videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse. Biogeografi opdeles traditionelt i dyre- og plantegeografi, men omfatter også de generelle teorier, der fremsættes til at forklare udbredelsesmønstrene, samt de metoder, der tages i brug under studiet af disse. Se også øbiogeografi.

Biogeografiens grundelement er udbredelsesarealer for plante- og dyrearter og for de slægter, familier etc., som arterne tilhører. Kendskabet til udbredelsesarealerne stammer fra floristiske og faunistiske studier, dvs. opgørelser af artssammensætningen i forskellige områder.

Til beskrivelse og klassificering af typer af udbredelsesarealer bruger man i biogeografi en lang række specialudtryk, se fx disjunkt udbredelse.

Annonce

Sammenlignende studier af udbredelsesarealer fører til en inddeling af Jorden i dyre- og plantegeografiske regioner.

Når udbredelsesarealerne er beskrevet og klassificeret, opstilles hypoteser om, hvorfor denne eller hin art eller gruppe af arter forekommer netop i dette område og ikke andre steder. Denne analytiske del af biogeografien opdeles traditionelt i økologisk biogeografi og historisk biogeografi. For at en plante- eller dyreart skal kunne leve i et område, må dens økologiske krav nødvendigvis være opfyldt. Men lige så vigtige er de historiske faktorer: Arten må fx have haft mulighed for at komme til området. Opdelingen i økologisk og historisk biogeografi er praktisk, selvom økologiske og historiske faktorer ikke ganske kan adskilles. Det historiske aspekt drejer sig i høj grad netop om fortidens økologiske forhold. Bøgeloppen og andre insekter, der kun kan leve på bøgetræer, kunne af gode grunde ikke etablere sig i Danmark efter sidste istid, før bøgen selv havde etableret sig, også selvom insekterne sagtens kunne sprede sig herop fra istidsrefugierne i Sydeuropa.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Enghoff: biogeografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47313