Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Indien - dyreliv

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

Indien. Elefanter i bad.

Indien. Elefanter i bad.

Sammen med Bagindien og omliggende øer udgør Indien den orientalske region. Grænsen til den palæarktiske region, der dannes af størstedelen af Asien samt Europa, er nogle steder flydende, men trækkes skarpt op langs Himalaya. Flere af Indiens dyr er nært beslægtede med afrikanske arter, fx indisk næsehorn, indisk elefant og mange arter solfugle og næsehornsfugle. Andre er blot underarter, bl.a. leopard og asiatisk løve (i Gir Forest). I skovrige reservater har flere sjældne arter overlevet, bl.a. den bengalske tiger, der jager de mange hjortearter.

Nær og i byerne ses mange abearter, bl.a. hulmanaben, og mange ådselædende fugle, bl.a. glenter og gribbe. Også fugle knyttet til vådområder er almindelige, fx storke, hejrer, ibisser og vadefugle. I alt kendes ca. 1200 fuglearter fra Indien.

Stor næsehornsfugl, Buceros bicornis, er udbredt i Syd- og Sydøstasien.

Stor næsehornsfugl, Buceros bicornis, er udbredt i Syd- og Sydøstasien.

En femtedel af landets næsten 400 slangearter er giftige, fx kobraerne (brilleslangerne). Bl.a. i Ganges og Brahmaputra lever gavialen (eller gharialen), en langsnudet krokodilleart.

Annonce

Læs mere om Indien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: Indien - dyreliv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97221