• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

økogeografiske regler

Oprindelig forfatter Engh Seneste forfatter Redaktionen

økogeografiske regler, dyregeografiske regler, der beskriver sammenhængen mellem karaktertræk ved dyr og de økologiske forhold, de lever under, fx omgivelsernes temperatur. De kendteste er Bergmanns regel, der beskriver sammenhængen mellem kropsstørrelse og temperatur, Allens regel om sammenhængen mellem længden af ekstremiteter og temperatur og Glogers regel om sammenhængen mellem varme, fugtighed og dyrs farve.

Af andre kan nævnes Renschs hårregel (pattedyrs hårdække er tyndere og kortere i varme egne), Hesses regel (hjertet er relativt større under kolde klimabetingelser) og Jordans regel (fisk, der lever i koldt vand, har flere ryghvirvler end fisk, der lever i varmt vand). Talrige andre empiriske sammenhænge kan henregnes til de økogeografiske regler, selvom de ikke er navngivne, fx sammenhængen mellem kuldstørrelse hos fugle og klima (flere æg pr. kuld i kolde egne).

De økogeografiske regler er rent empiriske; de er ikke naturlove, og der kan være talrige enkelttilfælde, hvor de ikke gælder; således har nye undersøgelser vist, at Allens og Bergmanns regler ikke gælder for mennesket: Der er ingen sammenhæng mellem omgivelsernes temperatur, fugtighed og nedbør på den ene side og kropsstørrelse og relativ benlængde på den anden side.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Enghoff: økogeografiske regler i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184813



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. økogeografiske regler Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik