Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

selvrensning

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Redaktionen

selvrensning, naturens egen evne til at nedbryde og uskadeliggøre stoffer, der kan forurene. Selvrensning er mest kendt fra vandløb, hvor organiske stoffer kan nedbrydes. En vigtig forudsætning er, at vandløbet kan bringe frisk ilt til vandet som erstatning for den ilt, der bruges ved stoffernes nedbrydning. En særlig stor iltning sker, hvor vandet bruser over sten.

En anden form for selvrensning er afgasningen af nitrat i våde enge og i søernes mudderbund. En forudsætning er, at der er iltfrit, og at der er organisk stof til stede, som forsyner de denitrificerende bakterier (se denitrifikation) med energi, mens de bruger nitraten som iltningsmiddel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: selvrensning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157450