Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

recipient

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Redaktionen

recipient, i miljøbeskyttelse betegnelse for et vandområde, der modtager spildevand. For at sikre gode miljøforhold i søer, fjorde og andre recipienter for spildevand skal man kende den biologiske tilstand.

Ordet recipient er afledt af latin recipere 'modtage', af re- og capere 'tage'.

En recipientundersøgelse går forud for rensningsindsatsen, så man kan vælge de metoder, der bedst kan sikre, at målsætningen i recipientkvalitetsplanen opfyldes. Derefter kan man fortsætte undersøgelserne for at følge, hvordan de biologiske forhold udvikler sig. Man kan så vurdere, om indsatsen fører frem mod målet, eller om der skal en fornyet indsats til. Nogle recipienter, fx åer og bække, giver hurtige svar, mens man med søer ofte må vente længe, til tider mange år, før man kan se, om indsatsen giver de ønskede miljøforhold.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: recipient i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149226