Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

miljøbeskyttelse

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Marie-Louise Hammer

miljøbeskyttelse, i begyndelsen af 1970'erne blev miljøbeskyttelse et begreb, som fik sin egen lovgivning med udgangspunkt i Miljøbeskyttelsesloven (1974).

Også før Miljøbeskyttelsesloven var der regler for, hvordan omgivelserne skulle behandles, fx i lovgivningen om naturfredning (se fredning), i Vandløbsloven og ikke mindst i sundhedsvedtægterne. Men reglerne var helt utilstrækkelige til at beskytte omgivelserne mod de miljøforringelser, som er følger af den store samfundsudvikling, der er sket i nyere tid. Det viser fx de gamle affaldsdepoter, der i tusindvis ligger begravet i det danske landskab, og som er en trussel mod bl.a. grundvandet.

Principperne for miljøbeskyttelse har ændret sig stærkt i tidens løb. Et af grundprincipperne i 1970'erne var at fortynde sig ud af miljøproblemerne: Blot røgen blev fortyndet i luften, og spildevandet sendt langt til havs, var problemerne løst.

Annonce

Denne opfattelse fik et grundskud med bl.a. Vandmiljøplanen i 1987. De forurenende stoffer skulle nu renses fra til bestemte niveauer. Men denne rensning skabte ofte nye problemer. Eksempelvis gav den vidtgående rensning af spildevandet meget spildevandsslam, der trods sit rige indhold af fosfor kun i ringe omfang kunne genbruges som gødning på de dyrkede marker pga. indholdet af farlige stoffer. Nu, hvor mange af dem er udfaset, genbruges en del som gødning (se spildevandsrensning). Flyveaske fra rensning af røgen fra kraftværker genanvendes i fx byggematerialer.

Miljøbeskyttelsen bevægede sig i 1990'erne fra rensning frem mod forebyggelse. Det gælder først og fremmest inden for den industrielle sektor, hvor man går mere og mere over til at bruge materialer og processer, der belaster miljøet mindst muligt (se renere teknologi).

Den danske miljøbeskyttelse blev i begyndelsen først og fremmest rettet mod forurening fra industrien, og loven har haft en afgørende og positiv indflydelse på den tekniske udvikling af miljøteknologi. Danmark er i dag en hovedaktør på verdensplan.

Andre sektorer, fx landbruget, var kun i ringe udstrækning berørt af reglerne i Miljøbeskyttelsesloven. Dette er ændret, og siden 1990'erne er landbruget i fokus, bl.a. mht. brugen af sprøjtemidler og gødning (se landbrug - forurening).

Et væsentligt led i miljøbeskyttelsen har været et vidt forgrenet administrativt system, hvor kompetencerne var fordelt mellem stat, amtsråd og kommunalbestyrelser. Kommunerne har haft de fleste tilsynsopgaver, fx skal de holde øje med, om virksomheder og landbrug overholder love og regler. Fra og med 2007, hvor amterne blev nedlagt, overgik de fleste af amternes kompetencer til kommunerne.

Amtsrådene har haft hovedansvaret for mange af planlægningsopgaverne (se miljøplanlægning), der ud fra overordnede synspunkter skal give den bedste og sikreste anvendelse af omgivelserne. Disse opgaver overgik til de syv nyetablerede regionale miljøcentre fra 2007.

I Danmark følges udviklingen i miljø- og naturtilstanden meget tæt gennem miljøovervågning. Formålet er dels i tide at kunne opdage trusler mod miljøet, dels at kunne vurdere, hvilke resultater der kommer ud af miljøbeskyttelsen (se miljøovervågning). Amtsrådene har sammen med Danmarks Miljøundersøgelser haft en nøglerolle i denne overvågning, men deres opgave overgik også fra 2007 til de regionale miljøcentre.

Miljøbeskyttelsen er i høj grad afhængig af et folkeligt engagement, og store organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan anke sager efter Miljøbeskyttelsesloven.

Den danske miljøbeskyttelse er stærkt integreret i EU-miljøbeskyttelsen. Det internationale engagement er yderligere udviklet ved støtte til miljøbeskyttelse i bl.a. Østeuropa. Eksempelvis har Danmark støttet renseanlæg ved flodbyer, der sender spildevand ud i Østersøen, og røgrensningssystemer ved kraftværker, der sender røg ind over Danmark.

Se også DANCED og MIKA.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: miljøbeskyttelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125578