• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

drikkevand

Oprindelig forfatter ABBaek Seneste forfatter Redaktionen

Drikkevand. Et normalt dansk vandforsyningssystem. En vandforsyning kan have flere vandbehandlingsanlæg, fx har Københavns Vandforsyning syv behandlingsanlæg, hvoraf de to også kan behandle overfladevand. Til grundvandsanlæggene er knyttet 775 boringer. Den samlede produktion af drikkevand fra disse anlæg er ca. 66 mio. m3 om året (1994). Vandtårnene har to formål: Dels styres trykket i drikkevandsledningerne, dels virker tårnene som reservoirer til udjævning af svingninger i forbrug og produktion. I danske vandforsyningssystemer bliver de i stigende grad erstattet med trykstyrede pumper og rentvandsbeholdere ved jorden.

Drikkevand. Et normalt dansk vandforsyningssystem. En vandforsyning kan have flere vandbehandlingsanlæg, fx har Københavns Vandforsyning syv behandlingsanlæg, hvoraf de to også kan behandle overfladevand. Til grundvandsanlæggene er knyttet 775 boringer. Den samlede produktion af drikkevand fra disse anlæg er ca. 66 mio. m3 om året (1994). Vandtårnene har to formål: Dels styres trykket i drikkevandsledningerne, dels virker tårnene som reservoirer til udjævning af svingninger i forbrug og produktion. I danske vandforsyningssystemer bliver de i stigende grad erstattet med trykstyrede pumper og rentvandsbeholdere ved jorden.

drikkevand, vand af en sådan kvalitet, at det egner sig til, at mennesker kan drikke det, og til andre formål i husholdningen, dvs. klart, lugtfrit og uden sundhedsmæssige problemer samt med en tilfredsstillende smag og temperatur.

Forsyning

Forsyning af befolkningen med drikkevand i Danmark foregår fra kommunale (ca. 62 %) og private (ca. 35 %) vandværker samt fra private brønde og boringer (ca. 2%). Alt vand fra danske vandværker produceres som drikkevand, uanset hvad det senere skal anvendes til.

Produktion

Den årlige produktion af drikkevand i Danmark er ca. 400 mio. m3 (400 mia. l) (2014). Heraf anvendes ca. 61 % i husholdningen, ca. 26 % til erhvervsformål, 6 % i institutioner og 7 % til andet forbrug, herunder brandslukning. Kun ca. 5 % af drikkevandsproduktionen anvendes til madlavning og egentligt drikkevand. Siden midten af 1980'erne er der sket et stadigt fald i vandforbruget inden for alle kategorier. Der er dog tegn på en vis stabilisering i de senere år.

Annonce

Råvand

Drikkevand produceres normalt af grundvand eller af vand fra søer, vandløb eller floder, men kan også produceres af havvand. I Danmark anvendes næsten udelukkende grundvand i vandforsyningen (99 %). Kun et par steder på Sjælland indvindes overfladevand som supplement til grundvandsindvindingen. Dette gør Danmark specielt i forhold til langt de fleste øvrige lande i Europa, hvor overfladevand i gennemsnit udgør ca. 35 % af vandindvindingen til drikkevand (fx ca. 90 % i Norge og ca. 80 % i Spanien). I modsætning til overfladevand findes der ikke i lovgivningen krav til grundvandets kvalitet, for at dette må bruges til produktion af drikkevand. De kvalitetsmæssige begrænsninger for udnyttelsen af et bestemt grundvand til drikkevand betinges af de behandlingsteknikker, man har til rådighed eller ønsker at anvende.

Vandbehandling

Grundvand er i almindelighed af bedre hygiejnisk kvalitet end overfladevand, dvs. det er fri for sygdomsfremkaldende mikroorganismer og smitstoffer. Derfor kan behandlingen af grundvand til drikkevand på vandværker i Danmark i langt de fleste tilfælde (op mod 90 %) begrænses til en normalbehandling, dvs. luftning (iltning) med efterfølgende enkelt- eller dobbeltfiltrering i åbne eller lukkede anlæg. Ved luftningen udfældes jern- og manganforbindelser, som tilbageholdes ved filtreringen. Endvidere vil bakterier på filtrene bl.a. omdanne ammonium til nitrat, og en evt. methanrest vil omdannes til kuldioxid og vand. Specielt i Vestjylland har grundvandet ofte et højt indhold af aggressiv kuldioxid, som skal neutraliseres for at undgå korrosion i ledningsnet og vandinstallationer. Visse grundvandstyper kræver en speciel vandbehandling, der kan omfatte intensiv luftning og evt. kemisk eller biologisk behandling.

Flere steder i landet er grundvandets kvalitet forringet pga. menneskeskabt forurening (nitrat, sprøjtemidler, opløsningsmidler m.m.) eller har højt naturligt indhold af fx salt eller organisk stof (brunt vand), så det er uegnet til drikkevandsproduktion. I modsætning hertil har grundvandet i visse egne af landet en kvalitet, så det kan anvendes til drikkevand helt uden behandling (fx Aalborgområdet).

Overfladevand kræver altid speciel og dermed dyrere behandling. Vandet skal gennemgå en lang række processer, fx grovrensning, finrensning, kemisk fældning, neutralisering, sedimentering, filtrering samt evt. behandling med ozon og aktivt kul, og det vil generelt være nødvendigt med en desinfektion af drikkevandet, inden det føres til forbrugerne.

Kvalitetskrav

Krav til drikkevandets kvalitet i Danmark er fastsat i Vandforsyningsloven på basis af fælles bestemmelser inden for EU. WHOs vejledninger for drikkevandskvalitet er grundlag for fastsættelse af grænseværdier for de forskellige kemiske og mikrobiologiske parametre. Imidlertid er såvel de af EU fastsatte grænseværdier som de i visse tilfælde skærpede danske grænseværdier som regel fastsat på et lavere niveau. Drikkevandet, der er helt grundlæggende for menneskets sundhed, ønskes absolut i orden i sundhedsmæssig henseende. Visse stoffer og mikroorganismer er således ifølge lovgivningen uønskede i drikkevand, fx sprøjtemidler og colibakterier. I Danmark stilles der samme krav til drikkevandskvaliteten fra vandværker og fra private brønde og boringer. Ligeledes stilles der kvalitetskrav på drikkevandsniveau til vand, der anvendes i forbindelse med levnedsmiddel- og lægemiddelvirksomheder, samt til vand, der anvendes til vask eller vanding af grøntsager. Myndighederne kontrollerer løbende, at lovgivningens kvalitetskrav overholdes.

Æstetisk kvalitet

Selvom kvalitetskravene til drikkevand er ens i hele landet, er der store smagsmæssige og vandkemiske forskelle fra egn til egn, bl.a. fordi grundvandets kvalitet varierer. Mest udtalt er forskellen mellem det "bløde" vestjyske vand og det "hårde" østjyske og sjællandske vand, en forskel, der hidrører fra det indhold af calcium- og magnesiumioner, der stammer fra de kalkaflejringer, som er fremherskende i Østdanmark (se kort over drikkevandets hårdhed i Danmark).

Hårdt vand kan medføre gener for forbrugerne i form af kalkstænk, tilkalkninger om diverse vandvarmelegemer samt forøget forbrug af sæbe. Vandværkerne i Danmark foretager generelt ikke særlig behandling af vandet for at nedsætte hårdheden.

Andre årsager til smagsvariation i vandet kan være forskel i indholdet af jern, mangan og sulfat. Vandets temperatur har afgørende betydning for smagen. I en grundvandsbaseret vandforsyning som den danske er der sjældent vedvarende problemer med temperaturen, da grundvandet normalt er 8-9 °C. Drikkevandstemperaturen overskrider derfor sjældent 12 °C.

Kemisk og bakteriologisk kvalitet

Drikkevandet fra de større vandværker i Danmark har gennemgående en overordentlig god kvalitet. Derimod findes der i private brønde og boringer og meget små vandværker en lang række problemer, bl.a. dårlig bakteriologisk kvalitet og nitratforurening. Dette skyldes for det første, at disse anlæg ofte udnytter grundvand i ringe dybde, som derfor er meget udsat for forurening. For det andet er anlæggene ofte teknisk set utilstrækkelige, hvad angår såvel vandbehandlingen som den tekniske indretning med henblik på at undgå direkte forurening fra vand fra gårdspladser o.l. Endelig er myndighedernes kontrol med vandkvaliteten af langt mindre omfang end kontrollen med drikkevandet fra de større vandværker.

Forurening

De største trusler mod kvaliteten af drikkevandet fra de større vandværker er forureningen af grundvandet hidrørende fra den intensive landbrugsproduktion (nitrat og sprøjtemidler), fra lossepladser, kemikaliedepoter og industrigrunde (forskellige organiske forureninger, specielt klorerede opløsningsmidler som triklorethylen). Desuden kan vandværkerne selv skabe problemer ved at sænke grundvandsspejlet i visse områder. Den deraf følgende iltning og forsuring af de øvre dele af grundvandsmagasinerne medfører stigende indhold af sulfat og tungmetaller. Vandværkerne har hidtil i stort omfang været i stand til at imødekomme disse forureningstrusler ved at flytte boringer og omlægge vandindvindingen. Men en række mindre vandværker og kildepladser til større vandværker er blevet nedlagt pga. disse problemer.

1984-2014 faldt antallet af vandværker i Danmark fra ca. 3680 til ca. 2500. Københavns Vandforsyning har lukket kildepladser med en samlet kapacitet på op mod 10 mio. m3 pga. forurening, primært hidrørende fra opløsnings- og sprøjtemidler. 1987-2004 lukkede i alt mere end 2000 vandforsyningsboringer i Danmark. Heraf blev godt 40 % lukket som følge af menneskeskabte forureninger. Der er grænser for vandværkernes muligheder for at flytte og lukke kildepladser. Med en fortsat forurening kan det ikke udelukkes, at det i visse dele af landet i en kortere eller længere periode (10-40 år) vil være nødvendigt at fjerne stoffer som nitrat og sprøjtemidler fra drikkevandet ved anvendelse af speciel vandbehandling på vandværkerne.

Drikkevandet i mange ulande er i landområderne præget af dårlige sanitære forhold og utilstrækkelige vandinstallationer. I visse områder anvendes floden både som toilet og som eneste drikkevandskilde. I byerne giver løbende afbrydelser i elforsyningen en uregelmæssig vandforsyning. I begge tilfælde er der rige muligheder for, at parasitter og bakterier fra spildevand kommer i berøring med drikkevandet. Derfor vil man ofte møde drikkevand, som uden kogning er direkte sundhedsfarligt. I milde tilfælde vil vandet give diarré; i sværere tilfælde kan det give dysenteri og andre alvorlige sygdomme.

Historie

Koleraepidemierne i Europa i midten og slutningen af forrige århundrede i de stadig voksende bysamfund havde afgørende betydning for forbedring af vandforsyningsforholdene og dermed drikkevandskvaliteten. I 1839 blev filtrering af flodvand indført i London, og fra 1852 blev filtrering obligatorisk i England, som var først på dette område. I Hamburg var der fælles vandforsyning fra 1848, men først efter koleraepidemien i 1892 blev vandet filtreret.

I Danmark blev det første vandværk efter moderne principper etableret i Odense i 1853, men Aalborg (1854), København (1859) og Aarhus (1872) fulgte snart efter. De første vandværker i Danmark var baseret på overfladevand, men fra slutningen af 1800-t. indførtes boringer og dermed grundvand i vandforsyningen. Med den moderne vandforsyning i Danmark i dag opstår vandbårne sygdomme i relation til drikkevand kun i forbindelse med uheld, fx hvor spildevand kommer i kontakt med drikkevandet. Udbrud af vandbårne sygdomme i Danmark er således meget sjældne. Se også vand (vandresursen).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Buur Bækgaard: drikkevand i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66610