Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

miljøovervågning

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Redaktionen

miljøovervågning, overvågning af de ydre omgivelsers forurenings- eller miljøtilstand, i Danmark en opgave under Miljø- og Fødevareministeriet, der betjerner sig af en række fagdatacentre.

Med Vandmiljøplan I fra 1987 skete en intensivering i overvågningen af tilstanden i alle led i vandets kredsløb, både grundvand og overfladevand. Formålet var at følge, hvorledes de forskellige indgreb mod udledning af bl.a. kvælstof og fosfor virker. Da en betydelig del af Vandmiljøplanens indsats gjaldt indgreb mod landbrugets udledning af næringsstoffer, udvalgtes seks såkaldte landovervågningsoplande, placeret i landbrugsområder med forskellige klima- og jordbundsforhold. Her undersøgte man bl.a., hvorledes brugen af gødning påvirker udledningen af næringsstoffer til vandløb og grundvand. For at vurdere, hvor meget der ender i havet, lavede man et landsdækkende målenet ved 130 vandløb nær deres udløb i havet. I andre vandløbsstationer fulgte man udviklingen i den særlige belastning fra forskellige forureningskilder, fx dambrug og spildevand. Man undersøgte også kilder og vandløb i naturområder for at vurdere den såkaldte baggrundsbelastning. Programmet omfattede tillige undersøgelser i søer og i en lang række målepunkter i fjorde og andre kystvande. Endelig undersøgte man grundvandet i mange områder.

Ud over dette undersøgte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) forholdene i de åbne havområder. DMU målte også de stoffer, der bl.a. med regnen ender på jord- og vandoverflader (deposition).

Annonce

Vandmiljøplanens overvågningsprogram blev udvidet i 1997 til et program kaldet NOVA (Nationalt Overvågningsprogram for Vandmiljøet). Bl.a. blev der fokuseret mere på den egentlige miljøkvalitet ved at følge de biologiske ændringer i stedet for kun at måle indholdet af forurenende stoffer. I 2004 blev programmet ændret til NOVANA (Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur) for også at omfatte naturovervågning på landjorden og overvågning af visse arter. Desuden blev overvågningen af luftkvaliteten udvidet med et landsdækkende måleprogram.

Miljø- og Fødevareministeriet udgiver hvert fjerde år en miljøtilstandsrapport og en redegørelse over natur- og miljøpolitikken i Danmark. Miljøtilstandsrapporten er en faglig og uafhængig analyse, udarbejdet af COWI A/S med bistand fra en række ministerier og andre interessenter, især Nationalt Center for Miljø og Energi - DCE.

Den intensive overvågning er et værdifuldt redskab i beskyttelsen af miljøet. Overvågningen kan vise, hvordan indsatsen mod forurening virker, og den kan danne grundlag for at ændre indsatsen. Overvågningen sætter tal på de ændringer, der sker i omgivelserne som følge af menneskets egne påvirkninger. Men i vurderingerne må man i høj grad tage hensyn til de påvirkninger af miljøforholdene, der er bestemt af vejrforhold. Det kræver en meget lang tidsrække af målinger at vurdere, hvilke ændringer i omgivelserne der kan tilskrives vejret, og hvilke der er en følge af en indsats for at bekæmpe forureningen. Den forbedring i vandløbenes forureningstilstand, man havde registreret gennem en årrække, vendte fx i 1992 til en forringelse. Årsagen var, at sommeren 1992 var særlig varm og tør, hvilket forringede de naturlige miljøforhold i vandløbene, fordi der var mindre vand og lavere indhold af ilt. Det bliver ved forureningsbedømmelsen målt som en større forurening.

Også tilførslen af kvælstof til havet påvirkes af vejret. De milde vintre først i 1990'erne gav en øget udvaskning af kvælstof, i særdeleshed i kombination med en stor nedbør som i vinteren 1994/95. Fx var tilførslen af kvælstof til Danmarks havområder i 1994 den største, man havde målt siden 1989, til trods for at der er ydet en stor indsats for at begrænse udledningen af kvælstof fra både spildevand og landbrug. Målingerne på vandløbsstationerne ved udløbene i havet viste, at der i 1994 løb mere ferskvand fra det danske område end nogensinde i de sidste 50 år. Vha. de grundige målinger kunne man beregne, at der faktisk var sket et fald i udledningen af kvælstof, når man tog hensyn til den ekstra store nedbør. Et af formålene med overvågningen var opfyldt: Man kan se, hvilken vej udviklingen går, men også, at man i 1994 ikke havde nået målet for, hvad kvælstofudledningerne skulle ned på. Dette mål har man først nærmet sig i begyndelsen af 2000-t.

Se også naturovervågning, Vandmiljøplaner og forureningsbedømmelse.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: miljøovervågning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125619