Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

miljøkontrol

Oprindelige forfattere BLMa og CHun Seneste forfatter Redaktionen

miljøkontrol, tilsyn med kvaliteten af vore omgivelser: jord, luft og vand; kontrol af overholdelse af gældende regler og normer ved udsendelse af forurenende stoffer samt måling af forureningens omfang, fx støjniveau eller indhold af forurenende stoffer i udledninger eller i omgivelserne.

I Danmark har amtsrådene som hovedregel haft ansvar for tilsynet med omgivelsernes miljøkvalitet, mens kommunalbestyrelserne har varetaget tilsyn med og kontrol af virksomheders miljøforhold. Med strukturreformen er opgaverne overført til kommunerne med undtagelse af få, særlig problematiske virksomheder, der kontrolleres af Miljøstyrelsen.

De konkrete, praktiske analyser udføres i vidt omfang af kommunale eller fælleskommunale miljø- og levnedsmiddellaboratorier, der i mange kommuner tillige er bemyndiget til at føre tilsyn med virksomheder. Se også miljøovervågning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Carsten Hunding: miljøkontrol i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125604