Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

røggas

Oprindelige forfattere HJSP og JFen Seneste forfatter sthornval

røggas, den samling forurenende restprodukter, som sendes ud af skorstene fra fx kraftværker, fjernvarmeværker, forbrændingsanlæg eller individuelle fyringsanlæg. Røggas fra forskellige typer anlæg indeholder stort set de samme komponenter, blot i varierende relative mængder.

Ved fuldstændig forbrænding af brændsler med organisk oprindelse, dvs. såvel kul, olie og gas som biobrændsler, dannes kuldioxid; det har ikke umiddelbare skadevirkninger, men bidrager til drivhuseffekten. Ved ufuldstændig forbrænding dannes kulilte og kulbrinter, der kan være skadelige for sundheden. Kulbrinter indgår endvidere i dannelsen af fotokemisk luftforurening. Svovlforbindelser i brændslet omdannes til svovldioxid, der er en væsentlig årsag til forsuring. En del af kvælstoffet i forbrændingsluften vil iltes til nitrogenoxider, der kan skade helbredet, bidrager til forsuring og indgår i dannelsen af fotokemisk luftforurening. Foruden disse gasformige forureninger dannes partikler af uforbrændt kulstof (sod) og (specielt fra faste brændsler) af mineraler, der bl.a. kan indeholde tungmetaller.

Dannelsen af forureninger i røggas kan reduceres ved valg af renere brændsler, fx gas i stedet for kul eller olie, gennem rensning af brændslet inden anvendelsen eller ved modifikation af forbrændingsprocesserne. Røggas blev tidligere sluppet direkte ud i atmosfæren, men alle større forbrændingsanlæg er nu forsynet med forskelligt rensningsudstyr, fx til afsvovling eller bortfiltrering af partikler.

Annonce

Eksempler på rensning

Fjernelse af oxider af svovl, SO2 og SO3, og af nitrogen, kaldet NOx, dvs. NO og NO2, foregår i to trin. I første trin omsættes NOx ved katalytisk reduktion til nitrogen og vand; som reduktionsmiddel anvendes som regel ammoniak. I andet trin kan man absorbere svovloxiderne i en basisk væske, eller man kan katalytisk omdanne SO2 til SO3, som kan absorberes i svovlsyre, hvorved der dannes mere svovlsyre. I absorptionsprocesserne benytter man den billigste base, som er kalk eller brændt kalk. FLS miljø a/s benytter en opslæmning af fintmalet kalksten eller kridt. Ud fra et overskud af oxygen i røggassen og evt. indblæsning af luft i et reaktionskammer opnås som slutprodukt en gips, der kan anvendes til gipsplader og produktion af cement. Alle nyere kulfyrede danske elværker benytter anlæg af denne type. Den svovlsyredannende proces, som er udviklet af Haldor Topsøe A/S, findes på Vendsysselværket. Den producerede svovlsyre anvendes af Kemira Agro (tidligere Superfos) til fabrikation af superfosfat.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.J. Styhr Petersen, Jes Fenger: røggas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153906