Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forureningsbedømmelse

Oprindelig forfatter BLMa Seneste forfatter Redaktionen

Forureningsbedømmelse. Vandløbets smådyr har forskellig tolerance over for indholdet af ilt i vandet. Derfor bruger man deres forekomst som et udtryk for forureningen. Her er vist følgende eksempler: Slørvinge, Isoperla. Vårfluelarver, øverst Hydropsyche, i midten Stenophylax, nederst Silo. Ferskvandstangloppe, Gammarus. Vandbænkebider, Acellus. Rød dansemyggelarve, Chironomus. Børsteorm, Tubifex. Rottehale (larve af droneflue), Eristalis.

Forureningsbedømmelse. Vandløbets smådyr har forskellig tolerance over for indholdet af ilt i vandet. Derfor bruger man deres forekomst som et udtryk for forureningen. Her er vist følgende eksempler: Slørvinge, Isoperla. Vårfluelarver, øverst Hydropsyche, i midten Stenophylax, nederst Silo. Ferskvandstangloppe, Gammarus. Vandbænkebider, Acellus. Rød dansemyggelarve, Chironomus. Børsteorm, Tubifex. Rottehale (larve af droneflue), Eristalis.

forureningsbedømmelse, biologisk metode, der i mange år har været brugt til at vurdere vandløbenes forurening med iltforbrugende, organisk stof, som findes i fx husspildevand. De reneste vandløb blev klassificeret I, de mest forurenede IV. Skalaen omfattede syv trin, idet man også opererede med mellemtrin som fx I-II.

Den danske klassificeringsmetode var inspireret af det tyske saprobiesystem, der har hovedvægt på mikroorganismer, men er i Danmark baseret på smådyrene i vandløbet. De forskellige arter har forskellig følsomhed over for iltsvind.

Nogle af smådyrene, fx arter af slørvinger, kan kun leve, hvor der er rigelig ilt i vandet. Når ilten svinder, dør de iltfølsomme dyr, mens de mere robuste, fx ferskvandsbænkebideren Asellus, vinder frem. Der kommer en forureningsfauna. Ved større iltsvind dominerer myggelarver (Chironomus) og børsteorme (bl.a. Tubifex). De har et rødt hæmoglobin, som kan udnytte de meget små iltmængder i vandet. Ved totalt iltsvind dominerer forureningsindikatorer som fx rottehaler, som er larver af svirreflueslægten Eristalis. Med hovedet nede i mudderet har de rigelig føde, og ilten henter de ved overfladen gennem et langt ånderør. Ved voldsom forurening med organisk stof er der også mange kolonier af bakterier og andre mikroorganismer, de såkaldte lammehaler.

Annonce

Metoden har et subjektivt præg og den viser snarere vandkvaliteten end den mere relevante vandløbskvalitet, som også omfatter de fysiske forhold. Den skulle først og fremmest udskille de vandløb, der var forurenet i uacceptabel grad, dvs. med klassifikationen III og IV. Nu er den afløst af Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), der giver en mere detaljeret beskrivelse af vandløbskvaliteten.

Se også vandløb (vandløbskvalitet).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen: forureningsbedømmelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=78766