Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

deposition

Oprindelig forfatter JFen Seneste forfatter Redaktionen

deposition, (eng. 'afsætning, aflejring', af de- og lat. ponere 'henlægge, anbringe'), inden for miljølæren afsætning af luftbårne forurenende stoffer på overflader, fx jorden. Luftforureningen spredes med vinden, undertiden over afstande på flere tusinde km, før den afsættes og kan gøre skade på økosystemer, mennesker eller materialer. Den mængde, der afsættes, afhænger både af koncentrationen i luften og af depositionshastigheden. Ved tørdeposition fører luften de forurenende stoffer direkte til overfladen; dette er typisk for svovldioxid. Hvis overfladen er ujævn, bliver luften turbulent, og afsætningen sker hurtigt. Derfor afsættes generelt mere på fx en skov end på en havoverflade. For gasser kan der dog ske reaktioner på overfladen, der fjerner forureningen, således at ny forurening kan tilføres fra luften. Afsætningen af fx svovldioxid på en metaloverflade sker hurtigere, hvis denne er fugtig. I det fugtige overfladelag sker der en række elektrokemiske processer, som omdanner svovldioxid til sulfat og samtidig opløser metallet. På en våd metaloverflade er der derfor større materialenedbrydning. Ved våddeposition sker afsætningen gennem nedbør. Gasser kan opløses i regndråber, og partikler (aerosoler) kan være kim for dråbedannelse i skyer. Sulfatpartikler vil fortrinsvis afsættes ved våddeposition. Svovlforurening vil normalt begynde som svovldioxid, der efterhånden omdannes til sulfat. "Gammel", dvs. langtransporteret, svovlforurening vil derfor fortrinsvis bestå i våddeposition af sulfat (sur regn). Se også luftforurening.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jes Fenger: deposition i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63337