Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Stockholm-vandprisen

Oprindelig forfatter MHen Seneste forfatter Redaktionen

Stockholm-vandprisen, Stockholm Water Prize, international pris, der tildeles en person, en gruppe af personer eller en organisation, der gennem forskning eller direkte handlen har ydet en bemærkelsesværdig indsats mht. forbedring eller bevarelse af vandkvalitet. Prisen blev indstiftet i 1991; den uddeles hvert år i august i festsalen på Stockholms rådhus og overrækkes af den svenske monark.

I 1992 gik prisen til DTU's Institut for Miljø & Ressourcer ved Poul Harremoës. I 2004 blev prisen delt mellem Sven Erik Jørgensen, Danmarks Farmaceutiske Universitet, og William Mitsch, Ohio State University. Prisen, der er på 150.000 dollar, finansieres af en række firmaer og uddeles af Stockholm Water Foundation. Se også miljøpriser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Henze: Stockholm-vandprisen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165240