Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Strategiske Miljøforskningsprogram

Oprindelige forfattere BLMa og CHun Seneste forfatter Redaktionen

Det Strategiske Miljøforskningsprogram, SMP, dansk forskningsprogram 1992-2004, finansieret af bl.a. Forsknings-, Miljø- og Energiministeriet; fra 1997 tillige af Forskningsrådene. Formålet med programmet var først og fremmest at skabe et bedre vidensgrundlag for fremtidige politiske og samfundsmæssige beslutninger på miljøområdet, at styrke dansk deltagelse i international miljøforskning samt at sikre, at den nye viden blev formidlet til offentligheden.

Programmet gennemførtes som en række delprogrammer, der blev udført i et samarbejde mellem forskere fra flere institutioner inden for såkaldte murstensløse centre. Blandt temaerne var fx grundvandsforurening, hvor man bl.a. fandt ud af, at forurening kan sive til grundvandet gennem sprækker i lerlag, man ellers havde troet var tætte. Andre temaer omhandlede sundhedsfarlige stoffer, bl.a. sammenhæng mellem allergi og plastblødgørere. De samlede bevillinger var 700 mio. kr. Se miljøforskning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Carsten Hunding: Det Strategiske Miljøforskningsprogram i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165724