Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

naturbeskyttelseskonventioner

Oprindelig forfatter Brix Seneste forfatter Redaktionen

Det danske naturbeskyttelsesarbejde bygger til dels på internationale konventioner om beskyttelse af vilde dyr, planter, bestemte naturområder eller mere generelt biodiversitet (se miljøsamarbejde). Konventioner er aftaler eller traktater mellem stater, der vil samarbejde om og indgå forpligtelser vedrørende et bestemt mål, fx beskyttelse af arter på tværs af landegrænser, eller generelt at bevare verdens naturområder. Oftest indeholder konventioner nogle generelle forpligtelser, der skal fremme deres formål, og specifikke forpligtelser med sigte på en bestemt form for handling angående beskyttelsen.

De vigtigste konventioner på naturbeskyttelsesområdet er UNESCO-konventionen (1972) om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv, Washingtonkonventionen/CITES (1973) om international handel med udryddelsestruede arter af planter og vilde dyr, Bonnkonventionen (1979) om beskyttelses af vandrende arter af vilde dyr, Bernkonventionen (1979) om beskyttelse af Europas vilde planter og dyr og deres levesteder, Biodiversitetskonventionen (1992), der forpligter landene til bevaring af biodiversiteten, Cartagena-protokollen om biosikkerhed (2001) samt Ballastkonventionen (2004) om overførsel af invasive arter med skibenes ballastvand.

Nogle konventioner er globale, andre regionale. Ifølge Bonnkonventionen om beskyttelse af vandrende arter skal de deltagende lande bestræbe sig på at indgå regionale aftaler; fx er der aftaler om beskyttelse af sæler i Vadehavet (1990), beskyttelse af flagermus i Europa (1991) og beskyttelse af små hvaler i Nordsøen og Østersøen (1992). Visse konventioner med et specifikt sigte som fx nedbringelse af havforureningen har også stor betydning for naturbeskyttelsen, bl.a. Østersøkonventionen (1992), OSPAR-konventionen (1992) og MARPOL-konventionen (1973).

Annonce

Undertiden kan en konvention udvikle sig til at blive af meget stor naturpolitisk betydning, for Danmarks vedkommende således Ramsarkonventionen (1971), der angår beskyttelse af fugleområder, som staterne har anmeldt til konventionslisten over internationalt betydningsfulde vådområder. De udpegede områder i Danmark er senere indgået i EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder (tilsammen kaldet NATURA 2000-områder).

I 1980'erne og 1990'erne gik konventionsarbejdet i retning af at sammenkæde generelle natur- og miljøhensyn med økonomisk udvikling. FN satte i 1987 miljø og udvikling på dagsordenen. I 1992 vedtog 181 lande, som deltog i Riokonferencen om miljø og udvikling, en handlingsplan kaldet Agenda 21. Denne plan for det 21. århundrede skal sikre, at udviklingen bliver miljømæssigt bæredygtig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bo Brix: naturbeskyttelseskonventioner i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=130386