• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klimakonference

Oprindelig forfatter LVis Seneste forfatter Redaktionen

Klimakonference, Conference of the Parties, COP, årlig konference mellem landene bag Klimakonventionen (UNFCCC) og Kyotoprotokollen.

COP 15

Den 15. Klimakonference (COP 15) afholdtes december 2009 i København. Konferencens mål var at indgå en klimaaftale, der skulle overtage i 2012, hvor Kyotoaftalen ophørte.

Også græsrødderne mødte op i København, og der var til lejligheden oprettet et NGO-forum i DGI-byen med henblik på at lave en klimadeklaration, der kommer verdens fattigste til gode. Christiania lavede deres eget "Bundmøde", og kunstneren Jens Galschiøt belyste klimaproblematikken fra forskellige vinkler med bl.a. skulpturinstallationen SevenMeters bestående af en 24 km lang, blinkenede linje i København til markering af en 7 m højere vandstand og skulpturen Survival of the Fattest i vandet ved Den Lille Havfrue.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Vistrup: Klimakonference i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=231228