Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cartagena Protocol on Biosafety

Oprindelig forfatter VKoe Seneste forfatter Redaktionen

Cartagena Protocol on Biosafety, Cartagena-protokollen om biosikkerhed, protokol under Biodiversitetskonventionen. Den trådte i kraft 11.9.2003 efter at være blevet ratificeret af 50 lande. 2016 var protokollen tiltrådt af 170 lande. EU som sådan og de fleste vesteuropæiske lande samt en lang række ulande er blandt deltagerne. Foruden USA har visse lande, der allerede er – eller er interesserede i at blive – eksportører af genmodificerede produkter, valgt ikke at tilslutte sig protokollen. Det gælder fx Argentina og Australien.

Formålet med Cartagena-protokollen er at sikre et rimeligt beskyttelsesniveau i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af LMO'er (Living Modified Organisms), dvs. genetisk modificerede organismer (planter, dyr, mikroorganismer, cellekulturer og vira), også kaldet GMO'er. Det overordnede hensyn bag protokollen er beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af biodiversitet samt hensynet til menneskers sundhed.

I centrum står forsigtighedsprincippet. Protokollen indeholder forskellige regler, afhængigt af karakteren af den LMO, der overføres. For LMO'er, beregnet til udsætning i naturen i importlandet, kræves et forudgående informeret samtykke. Et sådant samtykke forudsætter, at importlandet har foretaget en risikovurdering i overensstemmelse med reglerne i protokollen.

Annonce

LMO'er bestemt til direkte anvendelse som levnedsmidler, foder eller til forarbejdning (fx majs, raps eller sojabønner) er underlagt en mere smidig procedure, men også her er der mulighed for at nægte import, hvis denne indebærer en risiko for biodiversitet eller menneskelig sundhed.

Protokollen indeholder også andre regler, fx om inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen, kapacitetsopbygning i ulande, utilsigtet overførsel af LMO'er, inddragelse af socioøkonomiske hensyn og afgørelser vedr. importtilladelse. I EU er det område, der dækkes af protokollen, strengt reguleret. Se også EU (7.9. miljøpolitik).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Veit Koester: Cartagena Protocol on Biosafety i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54691