Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bunyavirus

Oprindelig forfatter IRPe Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/3790/=ud_a_222489.mp3?revision=1

Bunyavirus, familie af ca. 300 RNA-virus inddelt i fem slægter, Bunya-, Phlebo-, Hanta-, Nairo- og Uukuvirus. Virus navngives oftest efter geografisk oprindelse. Infektioner er mest udbredt blandt husdyr og vilde dyr. Smitte overføres til mennesker især i landdistrikter via kronisk inficerede myg, sandfluer og flåter eller fra ekskrementer og sekreter fra især mus og rotter; oftest forløber infektionerne med ingen eller lette symptomer. Sygdomme spænder fra influenzalignende tilfælde til sjældent forekommende hjernebetændelser eller hæmorragisk feber (høj feber med blødninger i hud, slimhinder og indre organer) med stor dødelighed. I Skandinavien forekommer hos rødmus Puumalavirus, som ved sjælden infektion af mennesker kan give milde tilfælde af hæmorrhagisk feber, evt. med nyresygdom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Rode Petersen: Bunyavirus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52308