Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kinetoplast

Oprindelig forfatter NOKj Seneste forfatter Redaktionen

kinetoplast, (af gr. kinetos 'bevægelig', af kinein 'bevæge', og afledn. af plassein 'forme, danne'), det enlige mitokondrie, som findes hos protozoer af familien Kinetoplastida. Som noget enestående indeholder kinetoplasterne 5000-10000 små tæt sammenkoblede cirkulære DNA-molekyler på ca. 2000 baser og ca. 50 større DNA-ringe på 20000-40000 baser, der svarer til almindelige mitokondriers DNA. I kinetoplasten foregår en redigering af det messenger-RNA, som kopieres fra de store DNA-ringe, idet der sker en indsættelse eller fjernelse af uridinnukleotider i RNA-kæden. Denne redigering styres af RNA-molekyler kopieret fra de små DNA-ringe.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ole Kjeldgaard: kinetoplast i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106366