Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jonas Edward Salk

Oprindelig forfatter NEng Seneste forfatter Redaktionen

Jonas Edward Salk, 1914-1995, amerikansk læge og virolog. Under 2. Verdenskrig medvirkede han ved udviklingen af en influenzavaccine til de amerikanske soldater. Derefter blev han foregangsmand inden for polioforskning som leder af afdelingen for virusforskning ved universitetet i Pittsburgh. I 1955 introducerede han den første poliovaccine, fremstillet af inaktiveret poliovirus; efter dyreforsøg havde Salk bl.a. prøvet vaccinen af på sin familie og sig selv. Salks poliovaccine indgives ved injektion. Efter massevaccinationer med Salk-vaccinen blev polio en sjælden sygdom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nils Engelbrecht: Jonas Edward Salk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154708