Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.L. Jensen

Oprindelig forfatter SStr Seneste forfatter Redaktionen

H.L. Jensen, Hans Laurits Jensen, 1898-1977, dansk agronom med speciale i mikrobiologi, dr.agro. 1941. H.L. Jensen rejste til Australien i 1929 og arbejdede som bakteriolog ved Linnean Society of New South Wales og senere også ved University of Sydney. Her skrev han en række artikler om omsætningen af organisk stof i jorden og om jordens indhold af bakterier og svampe. Han beskrev flere nye bakterier, bl.a. kvælstofbindende. I 1947 vendte han hjem og blev leder af bakteriologisk afdeling på Statens Planteavlslaboratorium, hvor han virkede som forstander 1961-68. Han fortsatte et arbejde med Rhizobium-bakterier og undersøgte sprøjtemidlers nedbrydning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Struwe: H.L. Jensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101102