Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ebba Lund

Oprindelig forfatter NOKj Seneste forfatter Redaktionen

Ebba Lund, 22.9.1923-21.6.1999, dansk virolog. Uddannet cand.polyt. blev Ebba Lund i 1963 dr.phil. med afhandlingen Oxidative Inactivation of Poliovirus. Hun var professor ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1968-93, og hendes forskning har især koncentreret sig om virusinfektioner hos pattedyr, fx hvalpesyge hos mink og leukose hos kvæg, samt bekæmpelse af virusforekomster i spildevand.

Ebba Lund er medlem af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og var medlem af Carlsbergfondets direktion 1980-93. Hun modtog i 1985 Ebbe Muncks Hæderspris for sin indsats under jødetransporterne i 1943.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ole Kjeldgaard: Ebba Lund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118891