Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tarmflora

Oprindelig forfatter JøMad Seneste forfatter Redaktionen

tarmflora, bakterier, svampe og protister i mave-tarm-kanalen. Tarmfloraens sammensætning varierer stærkt mellem dyrearter. Visse vedædende termitter samt drøvtyggere (se hovdyr) har således cellulosenedbrydende mikroorganismer i mave og/eller tarm, og de fleste gnavere samt kaniner, harer, koala og heste har en stærkt forstørret blindtarm fyldt med cellulosenedbrydere; planteædende fugle som fx strudse- og hønsefugle har oftest to store blindtarme. Uden sådanne tarmsymbionter dør dyrene af sult.

Menneskets tarmflora

Tarmfloraen anlægges tidligt efter fødslen. Hos små børn, der ammes, er den laktoseforbrugende bakterie Bifidobacterium bifidum almindelig, mens floraen er mere kompleks hos flaskebørn (se bifidus faktor). Med ændrede spisevaner ændres også sammensætningen til den voksnes tarmflora. Pga. den lave pH er der oftest relativt få bakterier i menneskemaven, og mavesyren kan betragtes som en slags filter mod mikroorganismer. Særlig talrige er Lactobacillus og streptokokker; udbrud af Helicobacter pylori kan føre til mavesår. Hvis mavens pH øges, fx som følge af sygdom, kan den koloniseres af gærsvampe; under sådanne omstændigheder kan man komme ud for, at patienten konstant har alkohol i blodet.

Tolvfingertarmens flora minder om mavens, men artsantal og mængde stiger mod tyndtarmen, hvor der normalt findes op til 10 mio. bakterier pr. gram tarmindhold. Særlig stor biodiversitet ses i tyktarmen, som også hos mennesket fungerer som et gæringskammer; her findes op mod 100 mia. bakterier pr. gram tarmindhold. Ilttålende typer som fx Escherichia coli er relativt fåtallige (få mio. pr. gram). Andre almindelige former er Streptococcus faecalis, Bacteroides og Clostridium; ca. 1/3 af afføringen er døde (og nogle brøkdele levende) bakterier.

Annonce

Tarmfloraen spiller en stor rolle for optagelsen af fedtstoffer via deres omdannelse af galdesyresaltene, ligesom fx vitaminerne thiamin, riboflavin, cyanocobalamin (B12) og K-vitamin dannes af tarmsymbionter. Indtagelse af antibiotika kan fjerne hele eller store dele af tarmfloraen, således at mere uønskede gæster som fx gærsvampen Candida og bakterier som stafylokokker og forskellige medlemmer af Enterobacteriaceae (fx Salmonella) kan få fodfæste. Se også mælkesukkersygdom.

Normalt produceres daglig nogle få hundrede ml tarmgas (flatus). Halvdelen er nitrogen (N2), som sluges og passerer uomdannet. Resten stammer fra tarmfloraen: brint (H2) og kuldioxid (CO2), hvoraf noget videreomdannes til methan (CH4), samt små mængder ildelugtende stoffer, se flatulens. Ved indtagelse af fødevarer som fx bønner når en stor del af kulhydraterne tyktarmen, hvor det menes, at mikrobiologisk forgæring er skyld i det store udslip af tarmluft.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Madsen: tarmflora i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169959