Substrat, stof, hvis kemiske opbygning ændres af et enzym. Inden for biologien benyttes betegnelsen desuden om et vækstmedium til fx bakterier, svampe eller alger. Flydende substrat er en vandig opløsning af salte og næringsstoffer. I et fast substrat er vækstmediet størknet, fx ved tilsætning af agar.