Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

autoklave

Oprindelig forfatter SStr Seneste forfatter Redaktionen

autoklave, autoklav, beholder, der kan lukkes tæt (trykkoger), og som ved forhøjet tryk og temperatur benyttes til at sterilisere mikrobiologiske substrater, inficeret materiale og udstyr, fx kirurgiske instrumenter, samt lægemidler til injektion. Autoklavering anvendes ligeledes ved fremstilling af helkonserves.

Ordet autoklave kommer af græsk auto- og latin clavis 'nøgle', beslægtet med claudere 'lukke'.

Når vanddamp har drevet luften ud af autoklaven, lukkes den, hvorefter trykket stiger. Ved 1 atmosfæres overtryk er temperaturen 121 °C, og mindre portioner substrat er sterilt efter 20 minutters autoklavering.

Autoklaver opvarmes med gas, el eller damp, og trykket kan reguleres; en sikkerhedsventil forhindrer overophedning. Se også levnedsmiddelkonservering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sten Struwe: autoklave i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42293