Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

afvanding

Oprindelig forfatter SEO Seneste forfatter Redaktionen

afvanding, etablering af anlæg til opsamling og bortledning af overflade- og grundvand. Afvanding foretages i forbindelse med jordbrug og ved bygning af fx veje og huse. Hovedafvanding har til formål at sænke grundvandsstanden i større områder, forbedre afløbsmulighederne i forbindelse med afvanding af mindre områder (detailafvanding) eller beskytte lavtliggende områder mod oversvømmelse. Hovedafvanding forbedres ved uddybning og regulering af vandløb, ved konstruktion af afvandingskanaler, diger og sluser samt ved etablering af pumpestationer.

Af større danske afvandingsprojekter kan nævnes Søborg Sø (1797 og 1873-87), Lammefjord (1873-75 og 1940-41), Kolindsund (1872-80) og Skjernådalen (1901 og 1962-69). De Sønderjyske marskområder er blevet beskyttet mod oversvømmelse ved digebygning, bl.a. ved Højer Kog (1556), Gl. Frederikskog (1692), Rudbøl Kog (1715), Ny Frederikskog (1861) og Margrethe Kog (1981).

Detailafvanding har til formål at regulere jordens vandindhold på markniveau. Det sker enten ved dræning eller ved grøftegravning. Grøftegravning var før indførelsen af teglrør hyppigt anvendt i landbruget, men bruges nu især i skovbruget. Vandlidende jord forekommer, hvor grundvandsspejlet står højt, eller hvor overskudsnedbøren ikke siver tilstrækkelig hurtigt ned i jorden.

Annonce

Velafvandet jord er en forudsætning for effektiv og miljøvenlig planteproduktion. Afvanding skaber grundlag for en udvidet vækstperiode med forbedrede fugtighedsforhold i jorden under afgrødernes såning, vækst og høst; jord med passende vandindhold gør det muligt for rødderne at vokse længere ned, hvilket fremmer optagelsen af næringsstoffer fra større dybder og samtidig mindsker udvaskningentil søer og vandløb. Den er tillige en forudsætning for kørsel med landbrugsmaskiner og dermed bl.a. for en effektiv mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Ud fra et produktionssynspunkt har ca. 60 % af Danmarks landbrugsareal behov for at afvandes. Det drejer sig om alle morænelerjorde, fortrinsvis i Sydøst- og Østdanmark, samt alle lavbundsarealer. Ca. 50 % af landbrugsarealet er under afvanding, hvilket er ca. 1,4 mio. ha.

Dræning udføres ved hjælp af drænrør. Sideledninger lægges 1-1,5 m under jordoverfladen og med en indbyrdes afstand på 10-40 m. Ledningerne tilsluttes hovedledninger, der har afløb til vandløb eller andre recipienter. Til sideledninger anvendes perforerede og bøjelige plastrør med diametre på 50-100 mm. Hvor der er risiko for tilstopning af rørene med sand, beskyttes de med et filtermateriale. Hovedledningernes størrelse fastlægges ud fra arealstørrelse og mængden af overskudsnedbør.

Til krævende opgaver anvendes foruden plastrør også betonrør. Rørene kan nedlægges automatisk med specialbyggede drænmaskiner, der graver eller pløjer en 10-25 cm bred rende i jorden. Ved mindre opgaver eller under særlige jordbundsforhold anvendes traditionelle gravemaskiner og håndlægning af rørene.

Detailafvanding med åbne grøfter og nedgravede risfaskiner eller sten har været praktiseret i Europa siden oldtiden, men afvandingen blev især fremmet med udviklingen af drænrør af tegl i England i 1843. Den første dræning med teglrør i Danmark blev udført på Gjeddesdal ved Taastrup i 1848, og i de følgende 50 år blev praktisk taget alle danske morænelerjorder drænet.

Dræning af lavbundsarealer blev især udført i mellemkrigsårene, som led i beskæftigelses- og erhvervsfremmende foranstaltninger. Fra 1921 blev der ydet statslån til afvanding og senere også lån med fortrinspant i ejendommen, og 1933-88 blev der givet varierende statstilskud. Projekterne blev udarbejdet af statsautoriserede teknikere, hvoraf mange var ansat ved Hedeselskabet.

Siden 1960 er der kun drænet meget få nye arealer, men nedslidte drænsystemer fornys til stadighed. Afvanding har gennem tiden muliggjort inddragelse af betydelige arealer til landbrugsdrift, men siden 1990 har der været en øget interesse for naturrestaurering og -genopretning, hvilket har betydet, at mange dræn er blevet ødelagt. Vigende produktpriser, produktionsbegrænsning og befolkningens generelle ønske om genskabelse af tidligere naturarealer har været vigtige incitamenter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Elsnab Olesen: afvanding i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33889