Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

herbicider

Oprindelig forfatter LiMoe Seneste forfatter Redaktionen

herbicider, ukrudtsmidler, kemiske stoffer, der anvendes til bekæmpelse af planter, som efter brugerens mening vokser enten på et forkert sted, på et forkert tidspunkt eller i et forkert antal. Typisk anvendes herbicider til at slå uønskede vildtvoksende planter ihjel for i stedet at sikre en ønsket kulturplante bedre vækstforhold og dermed opnå et større udbytte. Brug af herbicider har i vid udstrækning erstattet mere tidskrævende mekanisk jordbehandling eller manuel lugning.

Bivirkninger og giftighed

Ved sprøjtning når kun en yderst ringe procentdel af herbicidet det direkte mål, resten tilføjes jord, vand og andre levende organismer i økosystemet og kan således let resultere i uheldige miljøpåvirkninger, fx forurening af grundvand. Salg af gammelkendte og godkendelse af nye herbicider er derfor nu underlagt skærpede krav fra myndighedernes side. Dette gælder også mht. tilstedeværelsen af uønskede urenheder. Under Vietnamkrigen anvendte amerikanerne herbicidet Agent Orange som afløvningsmiddel. Agent Orange bestod af en blanding af syntetiske plantehormoner, men indeholdt også andre stoffer i form af urenheder, bl.a. et dioxin. Urenhederne betød, at mennesker, der kom i kontakt med Agent Orange, udviklede svære hudsår, og midlet synes også at have været kræftfremkaldende.

Ordet herbicid kommer af latin herba 'plante' og afledn. af caedere 'dræbe'.

Der eksisterer i dag meget virksomme herbicider, som er langt mindre giftige for dyr og mennesker end fx almindeligt kogsalt, og som, når de rammer jorden, hurtigt synes at blive omsat til uskadelige forbindelser. Når disse herbicider alligevel er i stand til at slå planter ihjel, skyldes det, at de specifikt hæmmer biokemiske processer i planter, men ikke i dyr. Hyppige angrebsmål er således planters fotosyntese, dannelsen af aminosyrer og lipider samt hormonstofskiftet. Herbicidet glyphosat blokerer fx et enkelt trin i aminosyresyntesen og slår derfor planter ihjel, mens det af bakterier i jorden omsættes til allerede forekommende og letomsættelige forbindelser.

Annonce

Herbicidresistens

Når et herbicids virkningsmekanisme er kendt, er det ofte ved brug af bioteknologiske metoder muligt at få en kulturplante til at producere øgede mængder af det enzym, herbicidet hæmmer, eller en ændret form af enzymet, som ikke længere hæmmes af herbicidet. Derved kan kulturplanten gøres modstandsdygtig (resistent) over for et bestemt herbicid, hvorimod andre planter på marken vil blive slået ihjel ved sprøjtning med herbicidet. På denne måde er fx fremavlet glyphosatresistente sukkerroer.

Fremstillingen af herbicidresistente kulturplanter har givet anledning til bekymring for, om den forenklede brug af herbicider vil føre til så stort et forbrug, at antallet af dyr og planter, biodiversiteten, vil falde. Desuden er der risiko for, at resistensgenerne i naturen bliver overført til ukrudtsplanter, som så ikke mere kan bekæmpes med det pågældende herbicid.

Fødevareproduktion

Der vil altid eksistere en vis usikkerhed ved brug af herbicider, men det må ikke glemmes, at det er pga. forædlingen af højtydende sorter af fx hvede parallelt med brug af herbicider, at det er muligt at opretholde en fødevareproduktion, der har været tilstrækkelig til stort set at forhindre hungersnød. Samtidig er den giftpåvirkning, som mennesket udsættes for fra naturligt forekommende indholdsstoffer i fødens råvarer, af langt større betydning end påvirkningen fra de herbicider, der anvendes i dag.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Lindberg Møller: herbicider i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90750