Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skadedyr

Oprindelige forfattere GCoN og HM Seneste forfatter Redaktionen

Skadedyr. 1 Skulpe fra rapsplante angrebet af skulpegalmyggens larver. Skulpen th. er uangreben. Larvernes sugning på skulpevæggen får skulpene til at gulne og visne, hvorefter de springer op, og frøudviklingen går i stå. 2 Angreb af ærteviklerens larve i ærtefrø. Frøene er gennemhullede, og oftest ses kun én orm pr. bælg. Skadevirkningen består i en kvalitetsforringelse af ærterne, men angrebene er sjældent så kraftige, at udbyttet reduceres. 3 Skulpesnudebille i rapsblomst. Denne snudebille lægger æg i rapsens skulper, der allerede er under dannelse midt i blomsten på billedet. Den største skadevirkning ved skulpesnudebillens tilstedeværelse er, at de æglægningshuller, som den gnaver, også benyttes af skulpegalmyggen. 4 Gammauglens larve på bederoeblad. Larven æder af bladene, og disse kan ved kraftige angreb fuldstændig afløves.

Skadedyr. 1 Skulpe fra rapsplante angrebet af skulpegalmyggens larver. Skulpen th. er uangreben. Larvernes sugning på skulpevæggen får skulpene til at gulne og visne, hvorefter de springer op, og frøudviklingen går i stå. 2 Angreb af ærteviklerens larve i ærtefrø. Frøene er gennemhullede, og oftest ses kun én orm pr. bælg. Skadevirkningen består i en kvalitetsforringelse af ærterne, men angrebene er sjældent så kraftige, at udbyttet reduceres. 3 Skulpesnudebille i rapsblomst. Denne snudebille lægger æg i rapsens skulper, der allerede er under dannelse midt i blomsten på billedet. Den største skadevirkning ved skulpesnudebillens tilstedeværelse er, at de æglægningshuller, som den gnaver, også benyttes af skulpegalmyggen. 4 Gammauglens larve på bederoeblad. Larven æder af bladene, og disse kan ved kraftige angreb fuldstændig afløves.

skadedyr, dyr, der optræder på en måde og i et antal, så de skader menneskets interesser. Blandt skadedyrene findes arter, som direkte eller indirekte er årsag til nogle af menneskehedens største svøber i form af sygdom og hungersnød. Det er imidlertid mindre end en promille af de millioner af arter, mennesket lever sammen med, der fortjener prædikatet skadedyr. Det overvældende flertal er harmløse eller direkte nyttige for mennesker, samtidig med at de dyr, der lejlighedsvis kan forvolde skade, ofte har en vigtig rolle i naturens husholdning. Skadedyrsbegrebet er således et dynamisk begreb, hvor ændringer i menneskets kultur, næringsveje, måder at bo på, natursyn m.m. betyder en løbende revurdering af, hvilke arter der anses for at være skadedyr.

Skadedyr kan gribe ind i menneskets tilværelse på forskellige måder. Nogle lever direkte af mennesket, andre konkurrerer med det om føde på marken og på fødevarelagrene, og nogle ødelægger bygningsmaterialer, redskaber, tøj og andet husgeråd.

På verdensbasis regner man med, at ca. 15% af den oplagrede føde ender i skadedyr. I visse ulande kan tabene være meget større. I Danmark vurderes det, at ca. 5% går tabt efter høst.

Annonce

Landbrugs- og lagerskadedyr

Da mennesket begyndte at plante og høste afgrøder og at holde husdyr, skabtes nye skadedyr. Arter, som tidligere havde levet spredt på de vilde planter, kunne nu, hvor deres foretrukne føde blev kultiveret og dyrket over store områder, formere sig som aldrig før. Agerdyrkning som levevej gjorde det desuden nødvendigt, at man gemte en del af høsten fra sæson til sæson. Det gav nye muligheder for dyr, hvis naturlige levesteder var fuglereder og gnaveres vinterdepoter; de udviklede sig til lagerskadedyr. I resterne af gravgaver fra Egypten kan det ses, at man her for 5000 år siden havde problemer med de samme typer lagerskadedyr, som findes i dag. I kølige, fugtige områder som Danmark har det indtil for nylig især været miderne, som ødelagde korn og mel. I dag trives desuden tropiske kornbiller og kolonialmøl på lune lagre og i varme køkkener.

Vigtigste skadedyr i landbrugsafgrøder
insektordenvigtigste skadedyrafgrøder, der skadesangrebsbillede
springhalerspringhalerbederoermanglende fremspiring
næbmundekorn-, havre- og græsbladluskornsugning på planter og kerner; belægning af honningdug; kan overføre havrerødsot
ærtebladlusærtersugning på planter og bælge; belægning af honningdug; kan overføre ærteenationsvirus
bedebladlusbederoer, spinat, hestebønnersugning på planter; belægning af honningdug
ferskenbladlusbederoer, kartofleroverfører virusgulsot til bederoer og virussygdomme til kartofler
tægerbederoer, kartoflerdeforme blade
tripsrug- og kornthripsrugmisfarvning af bladskeder og faneblade
kåltripsraps, bederoerhæmning af væksten i fremspiringsfasen
sommerfuglefrøgræsugler, hvidaksuglergræsstrå afbides
ærteviklereærterærtefrø begnaves
bedeugler, gammauglerbederoerblade afløves
ageruglerkartofler, rødbeder, gulerødderunderjordiske dele begnaves
tovingerfritfluerhavre, majs, græsgule hjerteskud, i majs forrevne blade
stankelbende fleste afgrøderhele planten ædes
bedefluebederoerminedannelse i blade
skulpegalmygrapsopspringende skulper
billerkornbladbillerkornblade begnaves
kornsmælderkorn mfl.strå begnaves under jorden
bladrandbillerærter, kløver, lucerneblade begnaves, larver begnaver N-fikserende rodknolde
kløversnudebiller, kløvergnaverekløverfrø og blade begnaves
runkelroebillerbederoerblade og stængler begnaves i de tidligste vækststadier
rapsjordlopperrapsblade begnaves, larver minerer i stænglen
glimmerbøsserrapsblomsterknopper begnaves
skulpesnudebillerrapsskaber indfaldsvej for angreb af skulpegalmyg

Skadedyr, der lever af mennesker

Stikmyg, lopper og blodsugende fluer og mider har til alle tider plaget mennesker. En blodsuger som væggelusen, der har udviklet sig under tropiske forhold, blev dog først et problem i Danmark i 1600-t., da boligerne blev lunere. Ud over at være en gene kan mange af blodsugerne overføre mikroorganismer fra person til person og fra dyr til mennesker og er derigennem årsag til sygdomme som malaria, sovesyge, gul feber og pest, der hvert år kræver millioner af menneskeliv.

Skadedyr, der lever af og i menneskeføde

Spyfluerne har konkurreret med tidlig jæger- og fiskersamfund om det nedlagte bytte og er stadig et problem de steder, hvor køle- og fryseskabe ikke har vundet indpas. Også forråd af tørret, røget eller saltet kød tiltrækker dyr, først og fremmest klannere, hvis føde i naturen er de tørre dele af ådslerne, som de øvrige ådselædere levner. Affald fra køkken, latrin og husdyrgødning udgør ynglemedier for en række af de arter, der lever i henfaldende organisk materiale. Disse "naturens skraldemænd" sikrer, at stofferne omsættes, men de kan blive en plage og som stuefluerne bidrage til spredning af sygdomskim på steder, hvor hygiejnen er mangelfuld. Andre væsentlige smittebærere er mus og rotter, der desuden er uønskede pga. deres evne til at gnave i stort set alle typer materiale, bl.a. elledninger.

Skadedyr i svært fordøjelige materialer

Da mennesket blev bofast, begyndte man at oplagre tekstiler, hvilket gjorde dyr, som i naturen udnytter nogle af de sidste, svært fordøjelige dele af ådslerne, fx hornstoffet i hår og fjer, til skadedyr. Det drejer sig især om visse mølarter, klæde- og pelsmøl, og om klannere.

Det tømmer, som indgår i bygninger, er føde for en række insekter, der i naturen spiller en nyttig rolle ved at bidrage til at omsætte det døde ved. I Danmark er det først og fremmest borebiller og husbukke, mens det under varmere forhold især er termitterne, der optræder som træskadedyr.

Skadedyrsbekæmpelse i landbruget

Skadedyr kan enten bekæmpes kemisk (se bekæmpelsesmidler) eller biologisk (se biologisk bekæmpelse). En integreret skadedyrsbekæmpelse kombinerer økonomiske, økologiske og toksikologiske overvejelser. I praksis gøres dette ved at regulere skadedyr vha. sædskifte, sortsvalg, gødskningsstrategi og naturlige fjender (se nyttedyr); fx kan visse ringorme undgås vha. sædskifte og dyrkning af resistente sorter. Fritfluer (Oscinella frit) kan forebygges ved tidlig såning, ligesom man ved at friholde jord for plantedække i længst mulig tid før såning af vintersæd kan begrænse risikoen for snegleangreb. Over en vis økonomisk skadetærskel benyttes kemiske sprøjtemidler.

De værste skadedyr i landbrugsafgrøder er insekter; bladlus og biller giver store problemer. Insekter bekæmpes kemisk med insekticider. Rundorme bekæmpes sjældent kemisk, men såkaldte nematicider eksisterer dog til formålet. I visse år kan snegle lokalt optræde som skadedyr; kemiske bekæmpelsesmidler mod disse kaldes molluskicider. Som midler til bekæmpelse af mider, der i dag dog sjældent er et problem i landbrugsafgrøder, anvendes acaricider. Lokalt kan muldvarpe og mosegrise forårsage skade. Gnavere, fx mus, rotter og mosegrise, bekæmpes kemisk med rodenticider. Harer, kaniner, rådyr og hjorte kan lokalt være så talrige, at de forårsager skade. Inden for skovbruget bruges mekaniske afværgemidler som fx rør samt vildtafværgningsmidler til påsmøring af planterne, så de virker afvisende (repellerende) over for vildtet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ghita Cordsen Nielsen, Henri Mourier: skadedyr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159645